- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / II Bind. Lodsen og hans hustru. /
200

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

200

Lodsen og lians Hustru 62

giftede Dig med mig, tog Du kun en til for at hjælpe
Dig dermed; — saa blev der to om det! Og endda blev
det ikke nok! Nei! Nei!» — endte hun og slog Haanden
ud for sig under sin bittre Følelse. «Havde Du elsket
mig slig, som jeg har holdt af Dig, var vi ikke komne
til det, hvorved vi staar idag!»

«Elisabeth!» sagde han lavt; thi han havde Møie med
at beherske sig; hans Stemme lød ironisk, medens hans
Blik fæstede sig paa hende. «Jeg takker Dig, fordi Du
endelig har sagt mig din Mening, skjønt den kommer
noget sent. Du ser, jeg havde Ret, da jeg sagde, at Du
aldrig havde været sand imod mig!»

«Jeg har været skjult imod Dig, siger Du. Ja, det er
sandt!» gjentog hun med Vægt, idet hendes Øie roligt
mødte hans. «Men det kom ikke af, at det manglede mig
paa Kjærlighed til Dig, men af at Du ikke — aarkede
at tro mig. Jeg har fundet mig i at gaa mistænkt i min
egen Stue og af Dig, Salve, og jeg har baaret det og tiet
til det altsammen, fordi jeg troede, at Du ikke taalte at
høre Sandheden, og fordi jeg altid haabede paa, at Du
paa det Vis skulde blive overbevist. Jeg tænkte, at det
var den rette Vei, og jeg gik den for din Skyld uagtet
alt, hvad det kostede mig, og det var meget, meget, Salve!

Se det har jeg daglig taalt gjennem alle disse Aar,
fordi jeg holdt af Dig. Men Du, som bare lagde mere
og mere, tungere og tungere paa mig, — holdt Du af
mig? Jeg begynder næsten at tvivle paa det, Salve!»

Han stod overvældet ved det pludselige Angreb. Denne
Opfatning af Forholdet var ham uventet, og det slog
ham, at hun kunde have Grund til paa sin Side at tænke
saa. Men han svarede desuagtet i en bitter Tone:

«Du har kun alt for meget Ret i det, Elisabeth. Jeg
véd ogsaa, at en ringe, fattig Lods lidet passede for Dig
— har altid vidst det lige fra vi var forlovede. Husker
Du, da Du stod foran van Spycks Billede nede i
Amsterdam. Da forstod jeg, at det var en saadan Mand, Du
skulde havt. Eller dengang ombord paa «Apollo», da Du
udbrød saa stort om «Nordstjernen»? Da kjendte jeg
det samme indeni mig og seilede den Nat Briggen over
Hovedet paa os!»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/2/0202.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free