- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / III Bind. Rutland. /
23

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Rutland

23

«Nu spuler vi os. Jomfru!»

«Er det farligt?»

«Aa nei! — men Rutland er et gammelt Rullebæst; den
liker sig aldrig bedre end for Stumperne, siger de, som
kjender hende, hun bides helst med Veiret. Nu har hun
faaet Nordvesten paa sig ...»

Skipperen lovede mig jo udtrykkelig at holde sig
inden-skjaers, — ved Land!»

«Det var nok ikke bra, om det bar did. Derinde gaar
Sjøen som Hus; der blev ikke saameget som Fyrstikken
igjen af hele Skuden, om vi røg paa!»

«Men saa er det jo livsfarligt!» — Jomfru Een reiste
sig med ét i Køien og saa ud med Natkappen paa.

«Aa nei da! — ikke saa længe vi klemmer paa Vinden,
som vi gjør. Rutland véd nok, hvor hun skal hen, naar
hun først har faaet Veir af Land; hun har ingen Lyst til
at sætte Næsen paa Fjeldet, og Kristensen ban er slig
Sjømand, at han ikke findes likere mellem England og
her! Han sagde, at jeg skulde hilse og spørge Jomfruen,
hvordan det stod til, og bede hende spise noget Erter ...
hun maatte endelig spise! for det er bedste Kur, sagde
han, og det er ikke sagt, vi faar Varme paa Kabyssen
saa snart igjen, — ja for hun vasker saa skammeligt!»

Jomfru Een slog afværgende ud med Armen.

«Jeg skulde bare se til at faa noget i hende, befalte
han ...»

Suppen dampede friskt. Jomfru Een smagte, og Følgen
var for hendes hele øvrige Livstid den Anskuelse, at noget
saa beroligende Middel mod Sjøsyge som en Portion vel
tillavede Skibserter gives der ikke.

Med et naadigere Udtryk rakte hun ham den tømte
Tallerken, og det var under Følelsen af et indtraadt
Velbefindende, at hun atter lagde sig tilbage og sov ind.

Hun havde en utydelig Fornemmelse af, at der haledes
Touge henover Dækket, at der trampedes og lød nogle
Kommandoraab, at Køien først blev umulig paa den ene
Side og saa paa den anden. Saa det var, hvad de mente
med at holde sig fast i Køien ...

Der var et Par Folk nede i Kahytten og tumlede med
at lede i et Skab.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/3/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free