Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
Rutland
Skipper Kristensen søgte efter et Lommekompas, som
de endelig fandt. Hun spurgte ud af Køien:
«Vel ingen Fare? ... den Knagen høres saa skrækkelig.»
«Ikke saalænge vi har fri Sjø, Jomfru! Bare godt Mod,
det bedste er at sove. Skibsgutten har Ordre til at se ned
saa tit, han kan ... Lidt Kognak og Biscuit er godt.» De
skyndte sig igjen op ad Trappen.
Der skede noget deroppe; thi Folkene snakkede over
hendes Hoved; der haltes i Touge og raabtes «Haa-i-aa!»
Det vuggede og slingrede en Stund ganske meningsløst,
og saa begyndte det at vælte og støde og krænge over og
knage i Bjelker og Tømmer endnu værre end før. Af og
til var det, som det hele Fartøi med ét stansede op; det
skalv og ristede lige til Køiebordet, som hun holdt i, og
hun hørte Vandet piske henefter Dækket over sit Hoved
som Stridregn. Nu begyndte noget at vandre frem og
tilbage paa Gulvet... det var hendes Kuffert... Et Skab
op og igjen — igjen og op!... en Flaske og et Glas
ramlede ud og sloges istykker.
Nok en Slingren som den nu, og hun indestod ikke for,
at hun blev i Køien! ...
Der var igjen Dagslys, men et underlig ængsteligt. Det
blev med visse Mellemrum aldeles skummelt, som om
nogen pludselig dækkede aldeles tæt for
Kahytsvindu-erne, medens der samtidig kun faldt et mat, dødt Skjær
ned fra Skylightet. Det var umuligt længere at ligge i
dette! hun maatte op paa Dækket og se, hvordan det
hang eammen.
At klæde sig paa var ikke saa let en Sag, der var jo
ikke til at være paa Gulvet. Bare det at kunne naa hen
til sin Kjole! og undgaa Kufferten, der kom seilende
nedad Gulvet. Hun maatte støtte sig med den ene Haand
og hjælpe sig med den anden.
Vandet silede og dryppede ned ad Kahytstrappen, saa
det randt indover Gulvet. Hun knyttede Sjalstørklædet
om sig, aabnede Kahytsdøren og modtoges af et fint
Støvregn fra en Sjø, der netop havde brækket forude.
Her i Trappen under Ruffet kjendtes det baade friskt
og svalt imod Kahyttens Lummerhed. Men, — hun
staneede ved at se Skuespillet omkring sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
