Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rutland
25
Overalt vildt grønt Hav med en sid, graa Regnhimmel
over! Dækket krængende skraat, saa man ikke kunde
staa paa det, Storseilet firet lavt, og lige foran hende
agterud ved Rattet stod Kristensen med Knæet stemmet
paa en af Knaggerne og en Mand tilhjelp. Fartøiet
løftede netop Agterenden, idet det igjen bar nedover i
Sjøen, saa at de to Skikkelser saaes mod Himmelen.
Nedover ... og videre nedover ...
Seilet mistede med ét Vinden og hang slapt, og Bom-
nlen slingrede___Det bar endnu læn...ge...re ned. Der
blev lutter buteillegrøn Sjø omkring dem som fire Mure
høiere end det revede Storseil, saa al Udsigt blev
borttaget, og hun forstod nu, hvorfor der med visse
Mellemrum blev saa mørkt nede i Kahytten.
Nu steg det igjen — høiere op. Vinden fyldte atter
Seilet... høiere op. Det hven og pep i Tougene næsten
øreskjærende, og hun saa udover et forskrækkeligt Hav
med svære Bølger og hvide, mægtig væltende Skavler.
Blot hun stak Hovedet ud af Ruffet, var Vinden, saa
hun maatte snappe efter Pusten.
Der kom en Sjø, som brækkede forud med en Lyd,
saa det baade tordnede og knagede. Vandet spulede hele
Dækket agterover til en Fods Høide og randt som en
Strøm ned ad Kahytstrappen, hvor hun stod.
Hun hørte Skipperen sige til Manden ved Siden af sig:
— «Der gik et Stykke af Skanseklædningen, Nils! Du
faar frem og gjøre ved Skjødet; det pisker... Send
Anton hid!»
Hun saa Nils stikke Rebet fra sig, hvormed han var
surret, og springe forover, idet han støttede og svang sig
frem langs luv Ræling.
Lidt efter kom Skibsgutten forbi hende for midlertidig
at hjælpe ved Roret; da han saa hende i Ruffet, kunde
han ikke bare sig for at yttre:
«Aa jødes, jødes, Jomfru, for et Hav!.. .og ikke bedre
blir det!»
Stakkels Gut! han saa bange og bleg ud» — tænkte
hun, og derpaa i et Anfald af Harme: — «Naa, saa dette
er at skikke en enlig Jomfru Sjøveien!»
Der føltes et Stød, — hun kom ikke til at tænke mere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
