Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
Rutland
Hun saa Kristensen og Skihsgutten slænges fra Rattet
helt ned i Læ. Rattet snurrede forladt rundt som et
Rokkehjul. Gutten laa med Overkroppen ud over
Rælingen og famlede efter at faa Tag. Sjøen var ikke en Alen
fra hans Ansigt; han rakte Armene ud og skreg.
Men der var nogen som en Pil efter ham, og det var
Jomfru Een. Hun satte derned over det skraa Dæk og
trak ham ind over Skanseklædningen. I det samme hun
reiste sig, følte hun sig grebet bag i Halslinningen af en
Jernhaand, der tvang hende til at knæle igjen___det var
Kristensen. Hun saa og følte den store Bom under
Stor-seilet suse tæt over sit Hoved og hørte bam sige med dyb
Stemme — «Traf den Dig, Nils? Agt Dem for Bommen
der, Jomfru! den er løs. Ned paa Dækket! ... og hold
Dem fast.»
Da hun saa op, krøb Nils Kobbervig. der var truffet af
Bommen over Skuldrene, langs Dækket hen imod
Lusaren, og Skihsgutten, der var halvt bevidstløs af et Slag
af Ratknaggen, blev nu af Jomfru Een hjulpet ned i
Kahytten, hvor hun lagde ham ind i sin Køie. Han havde
knust Kravebenet. Det syntes, som han var aldeles fra
sig af Angst; han laa og mumlede: — «Vi gaar under!
... vi gaar under.»
Jomfru Een begyndte med at spørge ham. om han som
Sjømand og kanske ogsaa en Sjømands Søn ikke
skammede sig for at ligge slig og jamre, og endte med at tage
den stakkels Guts blege Hoved ind i sine Arme og trøste
ham med, hvad hun kunde finde paa, indtil han om lidt
sovnede ind.
Da hun atter kom op i Ruffet, stod Kristensen alene
ved Rattet, medens Anders Kok holdt paa med
Bom-taillen. Hun hørte i Vinden Kristensen sige:
«Det gaar ikke længere med dette, Kok! vi faar staa
indover, saa nødig vi vil.»
«Nei, — det gaar nok ikke, Styrmand! — han lægger
paa med Vinden heller end at løie af, det ser bare ud til
at blive værre opefter Formiddagen.»
Kristensen lod Sluppen saa smaat falde af for Vinden.
«Giv varligt ud paa Bomtaillen, Anders! Vi faar se
til at faa ud et Rev eller to, som vi bedst kan. Vi maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
