Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rutland
45
at der ikke var Udsigt til at undgaa at blive knust
mellem Plankevaalet og Bjergvæggen derinde. Da tog
Dødsangsten mig. Jeg tror, jeg laa og snakkede høit og læste
op af Katekismusen.
Med ét saa jeg Plankerækken foran mig gjøre en stor
Krog udenom Fjeldpynten og sætte lige op mod et andet
lavere Bergskjær indenfor, og der stod Kaptein Sivertsen.
Det var, som jeg fik nyt Liv. Jeg følte, at det gjaldt
at faa slaat Tag nogetsteds, med det samme jeg gik op
med Bendesuen. Bølgen tog mig, og jeg saa Kapteinen
kaste en Tougende til mig. Jeg greb i den og var oppe
paa Land. Og saa blev jeg liggende som en Sild flad
paa Fjeldet og drog mig blot af og til i min Angst
længer og længer op, da Kapteinen gav mig et Par Spark
mellem Ribbenene og befalte mig at hjelpe sig. Han var
barhovedet og blødte paa Ansigt og Hænder...
Og én for én kom Mandskabet indseilende paa
Trælasten, én for én maatte de kjæmpe for Livet paa
Fjeld-knausen, medens han hev Tougenden ned til dem.
Eftersom Trælasten samlede sig op der, blev Sjøgangen mere
dæmpet og Opkomsten tilslut lettere.
Folkene sad og laa omkring paa Skjæret, mens
Sivertsen endnu stod og passede paa.
«Ser Du ham ikke? Ser Du ham ikke?» — spurgte
han alt i et. Det var Styrmanden, han ventede paa. Og
da han saa fik ham op, udbrød han:
«De er der alle! — de er der alle, ikke et Liv paa
S am vittigheden!»
Lidt efter sad han og græd som et Barn. Saa svimede
han af, og Mandskabet bar ham paa Planker indover
Landet til den nærmeste Bondegaard.
Da han næste Morgen vaagnede, raabte han paa mig.
Han sad i Sengen med Uhret i Haanden og var saa bleg
som sin egen Skjorte.
«Hvor mange er Klokken der nu?» — spurgte han og
holdt den imod mig.
«Mangler fem Minuter paa halv tre!» — Jeg tog den
og holdt den til Øret — «men den staar...»
«Staar? ... Staar?» ... Han snappede Uhret. — «Du har
nok Ret, Nils! ...Javist, den maa have staaet helt siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
