Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rutland
47
paa Dækket med Journalen under Armen. Fartøiet kunde
have bjerget sig to Gange, om de havde lystret min
Kommando.
Jeg seilede rundt om dem og raabte. Endnu i sidste
Øieblik kunde de faldt af og gaaet ind i Mandalsfjorden.
Det var først, da de var to Skibslængder fra den yderste
Holme, som heder Hjelmen, at der viste sig en Rørelse
ombord blandt Folkene, som om de bød til at manøvrere.
Men da stødte de, og Sjøen rev i Fartøiet og løftede det,
saa det slarkede sig over Hjelmen og indover paa
Grundene, hvor det maltes istykker. En Mand, som havde
kløvet ud paa Nokken af Klyverbommen, reddede sig
ind paa Holmen, medens to bag ham reves bort af en
Braadsjø sammen med Skibet, og væk var de.
Saalænge havde jeg da seilet rundt Barken og hujet og
vinket for at faa den til at ændre Kursen, at min egen
Skøite var kommen i Bekneb mellem Skjærene, saa jeg
maatte gaa derinde blandt Braat og Brand og seile paa
Kraft for at klare mig. Jeg tænkte ogsaa mulig at fiske
op en eller anden fra Fartøiet der indenfor; men væk
og borte var de.
Det var første Gang i Mands Minde, at Sjøen har gaaet
over Hjelmen. Det store prægtige Skib med alle de Liv
ombord, som gik lige lukt paa Undergangen, uden at de
vilde saameget som tage i en Tougende eller hive en
Knag paa Rattet, det var et fælt Syn. Jeg glemmer det
aldrig, saalænge jeg lever. Men Manden, som bjergede
sig fra Nokken, — alt det de forhørte ham, saa vilde han
aldrig ud med, hvordan det hang sammen der ombord.
Min Tro er nu, at enten havde de drukket sig fulde
allesammen, eller ogsaa var det Dødsangsten, som havde
grebet dem, for Havet var forfærdeligt og Landet i Rok og
Skum lige forud.»
«Er det ikke det, jeg siger?» sagde Kristensen med et
betydende Blik hen paa sin Hustru, der var kommet op
i sit kastesjal; men hun hørte ikke paa ham. Hun stod
med Hænderne mod Hoften i en betragtende Stilling
foran Lodsen fra Stjernøen:
— «Er De gift De?»
«Ja.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
