Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
Rutland
sin fordelagtige Stilling indenfor til at tvinge én til at
slippe Taget. Nok en Gang var han heldig i at slaa fra
sig; hans Modstander drog sig væk, men der kom flere
ind paa Dækket, og Bernts Ansigt havde allerede faaet
prøve mere end én Næve, da han saa en frygtet ældre
Gut, en stor, stærk Rækel, komme klattrende ind over
Rælingen.
«Bi bare!» — raabte han — «jeg skal gi’e
Rutlands-rotten, saa det ikke skal kvække mere i den!»
Det var snart blevet Bernt klart, at Partiet var for
ulige, og ligeoverfor den kjendte Adolf Adolfsen var det
ligefrem umuligt. Bernt greb en Træklams, som laa paa
Dækket, og kylede den lige imod ham med den Følge,
at lange Adolfsen tumlede ned fra Skibssiden. Det var
kun Galgenfrist og Signalet til et Hævnens Hyl rundt om.
Bernt havde brugt Haandvaaben! Der opstod pludselig
en Taushed, medens Adolf Adolfsen igjen klattrede op
ad Røstet; — man ventede Eksekutionen. Bernt fik et
Slag over Øiet, som lod ham se sine Forældres Skib i
hundrede Kulører, og lige efter begyndte Forfølgningen
henover Dækket, Bernt foran og den anden bagefter.
Nede fra Isen stod Polly paa sin Kjelke og saa,
hvorledes Bernt tilslut løb op langs Rælingen. Han var aldeles
blodig i Ansigtet, medens den lange rasende
Seilmager-gut var efter ham og af og til traf ham i Hoved og
Nakke. Med ét vendte Bernt sig og satte med Hovedet
foran lige ind paa sin Modstander, saa at de begge’
tumlede overbord og ned paa Isen. Der blev
Seilmager-gutten liggende og skrige og slaa Bernt i Hovedet, medens
denne laa uden en Lyd oven paa ham:
«— Slip eller jeg slaar Dig ihjel!»
Intet Svar.
«Slip, hører Du!» — Adolf sen slog og slog.
Men Polly Kjelsberg havde faaet nok; hun havde set
Bernts hvide Ansigt, da han satte ind paa
Seilmager-gutten, og hun løb nu af alle Kræfter skrigende op i
Gaden til Kristensens og raabte ind i Kjøkkenet:
«Hjælp! Dolfen dræber Bernt dernede paa Isen.»
Madam Kristensen stod just og brændte Kaffe. Hun
skjød Brænderen hen i Skorstenen, og uden at give sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
