Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75 Rutland
Tid til at tage det store hvide Livforklæde af sig, var
hun nede i Trappen, da hun rolig vendte sig og spurgte
Polly:
«— Hvilken Is ... hvor, Barn?»
«Nedenfor . . . vort . . . Takkelloft . . . ved Rutland» . . .
svarede Polly aandeløst og vilde forbi hende. «Men kan
De ikke løbe, Madam Kristensen?»
Det var neppe sagt, før hun fik Syn for, hvordan
Madam Kristensen kunde bruge Benene; — hun var i et
Nu som forsvunden helt nede i Gaden; der var ikke Tale
om for Polly at følge.
Da Madam Kristensens flagrende Skikkelse saaes oppe
i Bakken, blev Isen med ét som feiet ren for Gutter. Den
lange Seilmagergut drog sig undaf op mellem Nøstene,
medens en af Folkene, som var ilet til oppe fra
Kjels-bergs Loft, stod og holdt paa Bernt, der var aldeles
blodig og sanseløs. Han havde under Slagene ligget og
bidt sin Modstander i Skulderen, indtil denne havde
maattet give tabt.
«Kom hid med et Isstykke» — sagde Madam
Kristensen, idet hun knælte med den ene Fod og saadan holdt
Gutten op til sit Fang — «ellers besvimer han.»
De bar ham hjem, medens Polly fulgte efter med
Isstykket i Forklædet.
Der var fuldt Brug baade for det og kolde Omslag.
Da han saa et Øieblik hjemme i Stuen slog Øinene op
og saa Polly, troede han sig igjen midt inde i
Slags-maalet. Mellem de sammenbidte Tænder mumlede han
atter og atter... «Ikke før Du gi’r Dig!»
Polly vidste godt, at det var hendes Ord som havde
foranlediget det hele. Som han laa der, skar hans hvide
Ansigt hende i Sjælen. Hun gjemte grædende sit Hoved
i Madam Kristensens Forklæde:
«— Det er min Skyld ... altsammen!» — hulkede hun
stødvis.
Ude i Kjøkkenet, hvor Madam Kristensen byttede vaade
Omslag til Bernt, fik hun lidt efter lidt ud, hvad der var
passeret; hendes Ansigt antog derunder et roligt, haardt
Udtryk, medens hun samtidig var næsten øm venlig mod
Polly.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
