Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141 Rutland
Aftenen var ved at synke paa. Seilerne laa udenfor i
det blaa Skagerak som hvide Prikker henstrøede i den
store Seilled indover til Østersjøen. Og Rutland laa med
sin urolige Storbom og slingrede, som om den havde
mistet sin stø Ballast i Kjølen. Det var blikstille henover
Dønningerne og sommerlummert med nogen Disighed,
hvori der tilslut sent paa Kvælden randt nogle svage,
matte Stjerner ...
Hun opvartede taus sin Mand ved Aftensbordet, —
satte siden en varm Drik for ham. Men den Aften og
den Nat og siden mange, — mange Dage og Nætter var
disse to Mennesker igrunden skilte og ensomme ... bar
hver sit, tænkte hver sit!
XIII.
Ude og Hjemme.
To tre Aar var rundet hen, hvori Rutland stadig gik
i udenrigs Trade paa Østersjøen, Prøisen, Danmark og
Holland. Der var i dem gjort mange og heldige
Spekulationer; thi Kristensen vovede nu ganske anderledes
Indsatser end før, da han bestandig var ængstelig forsigtig.
«Vi kan jo ikke mere end tabe de Skillinger, vi har,
Mor!» — var hans bittre Valgsprog, som hun altid
undlod at svare paa.
Han havde i et uheldigt Potetesaar i Norge gjort to tre
Reiser til Stettin og kjøbt Lasten fuld med en Gevinst
bagefter af hundrede Procent, og det følgende Aar
lykkedes det ham ikke mindre i Kønigsberg, da Rugen saa
pludselig var sunket i Rusland. Han sikkrede sig to hele
Ladninger. Vistnok hjalp hans Hustru ham — hun fulgte
trofast med lige til senhøstes...; men det var ikke
længere paa det gamle Vis; de drev det ikke mere i Pluk
med Smaahandler, og han var altid selv iland og
afsluttede.
Det var et travlt Liv, der udelukkende gik løs paa
Vinding, og ingen anden Glæde frembød end Vinding! der
sled op Kræfterne og udfyldte Døgnet med sin egen Li-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>