Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153 Rutland
«Det var da, jeg fik Dig! ... Det var den Dag, Du
første Gang kom ombord i Rutland.»
«Og det har Du ... ribet ind ... der ...
«Ja!»
Der blev ikke talt mere om det paa Juleaften; men
der var kommet noget op i dem begge, som gjorde, at
Aftenen blev virkelig høitidelig for dem, fast Madam
Kristensen intet turde sige; thi hun følte godt, at hun
ikke kunde nævne et Ord, uden at det maatte gaa lige
løs paa Bernt.
— Julen gik hen med Mørke og stadigt Snefog. Der
var næsten ikke et Menneske at se udenfor paa Gaden,
og de faa halv tilføgne Skikkelser, som viste sig, syntes
blot at have Hast med at komme inden Huse igjen. Af
og til kom en eller anden Skibsreder eller Storkar i
Spidsslæde med Bjelder forsigtig kjørende nedover den
skjæve Issvul i Kleven og tog Veien ud paa Isen.
Indenfor Vinduesrammerne lyste det alt Klokken tre
om Eftermiddagen.
Om Aftenerne var Kristensen som oftest henne i
Klubben, hvor der i disse gode Tider gik adskillig belivet til.
Der sad nu de Kapteiner, som paa to Aar havde tjent
op sit Fartøi, og der var ogsaa dem, som vilde have ham
til at lægge Penge ind i nye Spekulationer. Men
Kristensen var nu ikke af dem, som gik sammen med andre, om
han end fandt, at det ikke kostede Penge at sidde og
høre paa, hvad de radede om.
Hjemme var han hele Tiden i noksaa godt Humør, og
han gjorde sig en Fornøielse af at berette hende alt det,
de holdt paa med oppe i Klubben. Disse store Tider
satte dem aldeles fra Forstanden deroppe! og han
fortalte det ene Eksempel paa Galskab efter det andet...
«Dette springer ... det springer ... siger jeg Dig! Men
det blir deres Sag. Jeg har slidt i al min Tid, — ja saa
nær som de sidste Par Aar da — for min Stilling; men
disse skal have det alt straks paa ét Kast — og saa laane.
Ja ja, en Stund gaar det, og for den, som kan komme
undaf, kan det være heldigt nok. Men jeg tænker, der
blir dem, som kommer til at slaa Vanterne i Bordet.»
Han sad just og havde drukket Kaffe, da Budet stak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
