Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
Rutland
Det viste sig imidlertid, at hun havde været overflødig
forsigtig; thi Kristensen kom med Rutland endnu gode
otte Dage før Sønnen.
Og nu var Bernt kommet, stor og staut og fint
sjø-mandsmæssig klædt, vel saa høi og bred over Skuldrene
som Faderen, en lidt mørkskjægget ung Mand paa to og
tyve med et bestemt præget Træk om Munden og
Moderens smukke bøiede Næse.
... «Og saadant støt solid Væsen, Kristensen! ...
snakker ikke, uden han har noget at sige. Og saa, — har Du
lagt Mærke til det? — han svarer aldrig videre, men
spørger altid.»
«Efter Dig, Mor! ... Du har altid været nysgjerrig.»
«Derfor har jeg ogsaa faat vide noget i Verden,
Kristensen! og det skal Du ogsaa se Gutten gjør.»
«Véd ’Du, hvor han er gaaet hen?»
«Ud i Byen, sagde han,... indom Nilsens.»
«Det er Grethe Nilsen det, skjønner Du, Mor!»
«Det er mere, end jeg troede Dig til at se, Kristensen!
Han har altid havt et Øie til hende. Skulde jeg opregne
alle de Gange, han har spurgt efter hende i sine Breve,
blev det mange. Han fik det en Tid saa travlt med at
vide om alle Forlovelserne i Byen, Du kan tro, jeg
lugtede nok Lunten.»
... «Saa heller, det blev Polly, Mor!»
«Poll...» — Madam Kristensen stansede ved Tanken
...«Ja véd Du hvad, Kristensen!... det var ikke det
værste.»
Det var, som Madam Kristensen hermed havde faaet
noget at tænke paa; thi hun satte Mælkefadet i feil
Hylde ude i Spisekammeret og var to Gange efter
Kaffe-daasen uden at huske paa at tage den.
— «Nu, Bernt! — hvor har Du været?» — spurgte hun,
da han kom ind. Det var Dagen efter hans Hjemkomst.
«Der var ingen hjemme hos Nilsens; men jeg tror
alligevel, at jeg saa et Glimt af Grethe igaaraftes i Vinduet,
da jeg kom. Og saa maatte jeg jo op paa Takkelloftet
og se paa gamle Tomter ... Snakkede med Kjelsberg ...
en morsom gammel Susing! Jeg huskede ikke, han var
saadan en Skrue. Han stod længe bare og saa paa mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
