Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
Rutland
Bernt aabnede Døren for at springe op ad Trappen,,
men vendte med ét om igjen... «Alle disse Frynser og;
Pynteligheder ovenpaa, Mor! — hvad skal de til? Tror
Du, jeg er vant til sligt? Noget faar Du tage væk igjen.»
«Aa Bernt, det gjør Dig da ikke noget.»
«Tror Du, jeg kan bede en Kammerat op paa det? —
om jeg faar nogen her da! Det er jo som til et
Fruentimmer. Og Omhænget faar ogsaa stryge med. Det er
jo ikke til at puste i.»
Om Eftermiddagen gik Bernt og hans Mor op til
Takkelmesteren. Bernt havde sin gode joviale Mine; han.
havde forberedt sig paa at tage Polly med gamle
Erindringer.
Da de kom, fandt de Takkelmesteren siddende i
Skindlænestolen.
«Vi kommer først til vor Ven Takkelmester Kjelsberg!»
— sagde Madam Kristensen med Dessein, da de traadte
ind. Hun vilde straks rydde væk mulige Misforstaaelser.
«Ja vi er gamle Kjendinger, Madam Kristensen!...
Hvad det vil sige i sin Besynderlighed, skal Ungdommen
først lære! Men det er en dyr Sandhed, at enhver i dette
Liv er født med sin egen Rotting, ligesaa vist som Folk
i min første Ungdom gik med Haarpisk i Nakken,
Madam! — og Svupene falder, til vi blir bænkede eller
ligger der... Lad dem saa parlamentere om al Frihed,
min Hr. Bernt Kristensen! ... Nei sæt Dem, sæt Dem.
min kjære Madam!» — Han bød hende op i den
grøn-rudede Hverkens Sofa, medens Bernt lagde sin flade
Sjømandshue fra sig og satte sig hen paa en Stol. — «Vi
har Polly straks. Jeg behøver vel ikke at sige Dem, al
jeg glæder mig ved at se Dem i disse Omstændigheder.»
Døren gik op, og Bernt mente netop med sit muntreste
Smil og Nik at gjøre Gjenkjendelsen gjældende, da har
overrasket holdt inde og blot reiste sig fra Stolen. Den
ranke, blege Pige, som traadte ind og gik hen til hang
Mor, idet hun i Forbigaaende ogsaa hilsede ham, — vai
det Polly?
«Bernt Kristensen, Polly!... som er tilrettekommetb
— lød det fra Takkelmesteren.
Polly syntes hverken at træde i nærmere eller fjernere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
