Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161 Rutland
Bekjendtskabsforhold til ham efter den Oplysning, men
gjorde blot et Forsøg paa et lidet Smil.
«Han har vokset, ser Du! — Hvor gammel nu, Madam
Kristensen?»
«Over to og tyve, Takkelmester!»
«Ja ja, Tiden gaar! Den Kjætting lader sig ikke stoppe
i Spillet; den løber ud sin os tilmaalte Længde! syvti
til otteti Favne er Menneskenes Alder. Der var andre
Kjættinger i de første Dage. Jo vist er han vokset! ...
men fra sine Forældre vokser ingen. Det ses til Overflod
baade af Isak og Jakob, der levede hørige og lydige i
deres Forældres Pauluner, til de havde stor Alder paa
Ryggen. Men Forholdene her er vel noget for smaalige.
Deres Søn trives vel ikke ... Naar reiser han over til
England igjen, Madam?»
«Bernt tænker nu paa at slaa sig igjennem herhjemme,
Takkelmester! Han var tilbudt Post derover paa
Værftet, men baade han og vi synes, at hjemme er kjærest.
Jeg troede, Du, Polly, havde fortalt din Bedstefar det.»
«Jeg lagde mig ikke saameget paa Mindet, enten det
blev her eller der, — naar blot De var fornøiet, Madam
Kristensen!» Der var noget kunstigt i hendes Maade at
sige det paa; den skulde være saa rolig; men Øinene
eiede en undertrykt haanlig Tindren.
Bernt likte sig ikke. Bunden var aldeles kommet væk
under ham. Denne fine, lidt høie Skikkelse, — denne
unge Pige, som var saa vakker!... Det var mærkeligt,
skulde hun ikke bedre kjende ham igjen. Han begyndte
beskeden med sit mest vindende Væsen:
«— De husker vist, Jomfru Kjelsberg! i gamle Dage, —
vi morede os godt paa Takkelloftet.»
«Ja... De løb der, -— det husker jeg godt!»
... «og De var en hel Sjømand ... kjendte alt.»
«Saa? ... Ja, det er nu saa længe siden ...»
«Er De vis paa, at der ikke endda staar et Par af de
gamle Modeller deroppe?»
Hendes Blik skjød et hastigt Glimt fuldt af Lidenskab
og Trods; men hun svarede ligegyldigt med et...
«Har Du set noget saadant paa Takkelloftet,
Bedstefar? ... jeg er der aldrig.»
11 — Jonas Lie: HI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
