Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forsyne sig. Lampeskjærmen gjorde akkurat en rund
Ring i Værelset, ikke en halv Alen udenfor Bordet.
Aa, hvor der var lunt og fint!
I Lyset under Skjærmen af Astrallampen sad Tante
bøiet over en liden sort Indretning med en Negerfigur
paa og tændte Røgelsetopper; hendes Haar gjorde paa
begge Sider saadan streng graalig Bukkel ned i Panden.
Themaskinen stod og susede skinnende blank over de
hyggelige blaa Kopper af det gamle
Kjøbenhavnerporcellæn, som Moder har de fire Par af staaende i Skabet fra
Bedstemor. Jeg maatte hele Tiden se til Siden hen paa
Tantes Ansigt med de store Ørenringe mellem
Kniplingerne. Jeg syntes, den gammeldags Themaskine, der er
som en Vase eller Urne, lignede hende saa med den
fornemme, stramme Runding om Hagen! Det var, som de
hørte sammen fra, — ja jeg véd ikke fra hvad Tid, det
kan jo ikke være fra Skabelsen af. Og naar saa Samtalen
imellem stansede, og der blev stille, som der ikke skulde
være et Menneske, pustede og snorklede Maskinen
ligesom med Tantes fine danske Snur paa R’et: arvet! arvet!
— og derimellem putrede den Zittow, v. Zittow ... Det
var det, Du fortalte Moder, om den danske Zittow, som
var Diplomat i Brüssel, der surrede i mig.»»
«Den Ungen, — hun har det i Blodet»... knæggede
Korpslægen.
««Men det lod sandelig ikke til, at Tante mente, det
havde nogen Hast med at se Onkel. Og da saa Tante
sendte Jomfru Jørgensen med The ind i næste Værelse,
hvor de spillede Kort, spurgte jeg med ét, om jeg ikke
kunde faa Lov til at følge med?
Hjertens gjerne, mit Barn, det var Synd at friste din
Taalmodighed længere. — Og saa, Jomfru Jørgensen,
bringer De vor lille reisende op paa sit Værelse og sørger
for, at hun faar noget at spise og kommer tilsengs. Men
jeg saa godt, at hun i det samme drog Lampeskjærmen
ned paa den Kant, jeg skulde gaa; det kom jeg til at
tænke paa bagefter.
Hvad? hvad, hvad? sagde Onkel; Du skulde set ham
se paa mig. Han lignede saa Dig over Panden og Øinene,
Moder, at jeg slog Armen om Halsen paa ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
