- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / VI Bind. Livsslaven. En Malstrøm. /
173

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

En Malstrøm

173

— «Morsomme Ungdomsballer,» sagde Fru Borg;
«Fogden er altid saa prægtig Vært» ...

«Aa nei, Fru Biermann! — hele Frynsen af
Garneringen» ... kom Ring skrigende.

«Knappenaale i Hildas Værelse, Mina!» sagde
Marianne hastig.

«Jeg véd ikke, om Du var saa vakker som jeg har
syntes, Du er nu — iaften! Det var vel paa en anden
barnagtigere Maade. Men vakker var Du med dine femten,
seksten Aar, — saa rask og myg behændig som en rigtig
8varthaaret, udklædt Skibsgut! Og Du gjorde Nar af
Folk lige i Øinene med saadan hellig skøieragtig Mine.
Mig havde Du tilbedste, saa det kogte i mig om Natten;
de gummielastikums Stropper, jeg spradede med
dengang, blev hakket istykker» ...

Hun smilte forbindtligt: «Nei saa? — ja, jeg husker,
de var i Mode dengang» ...

«Gummielastikums Benklæder ja,» optog Henrik, som
kom med Bertha Ellingsen. «Ja vel! Aa, hvor vi halte og
drog, Du Wiese! for at de skidde sidde rigtig tæt og
stramt. Mønstret blev mere og mere storrudet, til de
språk.» ... Han lo over den forsvarlige Berthas Skulder,
mens han dansede væk.

... «Saa var det Sommeren efter, Marianne! Da tror
jeg, Du var en Klat glad i mig alt... Eller» — sagde han
langsomt, «hvorfor betrode Du mig saa hidsigt i
Præste-gaardshaven, at Du for din Part aldrig vilde gifte Dig
med nogen, som havde været forlovet før? Gad nok vide,
om Du ikke var lidt jaloux dengang.»

Marianne trak paa Smilet med et ganske lidet Nik;
hun kom til at glemme det forbindtlige. Javist havde hun
havt sin Pine for Minda Henschen dengang.

... «Og saa kom Julen igjen___Ser Du, fra da vidste

jeg, hvad jeg vilde, — at jeg maatte arbeide de ødelagte
Affærer hjemme op igjen for at kunne byde mig til
Datteren paa Fossegaard. Naa ja, — det var nu det, jeg blev
Forretningsmand paa! Naar hver Skilling er saa god som
en Draabe Blod, saa blir en ganske gløg ...

Nei nei, jeg mente ikke at tale om dette; — før jeg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/6/0177.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free