Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Samliv
141
Mand havde gjennemgaat en økonomisk Ildprøve, som
kanske faa i disse ellers saa svære Tider, var neppe nogen
Hemmelighed...
Alette stirrede et Øieblik maalløs paa Jakob.
Men, hvad man kanske ikke vidste, det var, hvorledes
han havde holdt Haand over hende, som sad der ved
Siden af ham. Hos hende inde i Stuen var det blikstille,
— til Hjemmets Fred naade de ikke, disse daglige,
angstfulle Bekymringer, der som Rusten kan tære og minke
paa et Liv; — hendes kjære Hoved skulde Sorgen ikke
faa berøre...
Og, har den Krisens Tid kanske lagt endel mere graat
ind i hans Haar, — hun, som gaar der ved hans Side
saa ungdommelig rank og som skabt til at være hans
Støtte, — hende har han bevaret. Hun har isandhed boet
i Læ af hans Kjærlighed...
Sølvbruden sad graableg; hun stødte pligtskyldig sit
Glas mod hvert enkelt, som raktes imod hende; — men
de to indbyrdes glemte at klinke.
Sølvbrudgommen svarede paa Talen med en vis ry
Humor, der gjorde Lykke, — om Livets Omstændigheder
og, hvad man nu engang med Rimelighed kunde bringe
ud af det. Man begyndte med Hvedebrød og fortsatte
naturligen med det hverdagslige mere tarvelige men
ganske sunde Rugbrød... Han vilde være utaknemlig, om
han kaldte sit Ægteskab andet end lykkeligt, eller skulde
gjøre et Afslag i sin Tak til sin Hustru for de fem og
tyve, han havde faat...
Det var, som de to undgik hinanden den hele Tid
bagefter.
Alette holdt til henne hos Elisabeth; — de skulde jo
snart skilles ...
Og der kom gamle Krabbe hen til dem bred ludende
i sin hvide høitknappede Vest, der havde Vinflekker,
lidt illumineret i det store svede Ansigt og under et Pres
af indvendig Bevægelse.
... «Jo, Fru Alette, hende der har jeg været med at
opdrage, saa hun kan leve for noget, som er over
Madkrybben ... Sandelig,» — han nikkede langsomt, — «der
skal mere end en lunken Kjærlighed til for at gjennem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
