Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Onde Magter
105
«Jeg vidste, jeg vilde møde den bra borgerlige
Hæderlighed –. Men jeg elsker Dem, Gjertrud. Forstå da,
hvad for Kraft og Glæde, De er for mig! ...Ser De det
ikke, begriber De det ikke? ... Aa, det er til at bli
vanvittig over, for jeg véd, De elsker ogsaa mig, — og
endda —
Skal der endnu være stille Indignation i Anledning af
Modellerne,» udbrød han utaalmodige Han havde længst
gjettet, at der var Saaret, hvor han kunde ramme hende;
— han anede bare ikke, at det var det afgjørende,
dødelige Saar, som alt dem imellem strandede paa!
«Jeg er bare en Spidsborgersjæl, véd De.–-Jeg
havde tænkt, om jeg virkelig skulde ladet Dem male mig
isommer, som De holdt paa slig med, — om De kanske
paa det Vis skulde, som De siger, faa malt mig fra
Dem ... Men jeg har, ærlig talt, ikke vovet det —. En
er ikke altid stærk, Abraham» ...
«De mener, at jeg er en slig en Nøk, — som» —
«Jeg mener, De er en brændende Kunstnersjæl ja; —
— og jeg kunde kanske bli et Portræt, naar jeg sattes i
sort Stil af Dem,» kom det bittert.
«Gjertrud! ... nu forhaaner De mig.»
«Nei, jeg gjør ikke ... jeg véd, jeg sætter Dem saa høit,
— aa, vist for høit» ... Hun græd —
«Men jeg véd mere end De, — jeg er bare saa
praktisk virkelig. Det spørges om for hele Livet, og jeg tror
ikke, De duer til at sætte Deres Glæde i bare én eneste.
Jeg véd, der maatte komme en Dag, da jeg stod iveien,
og De kom til at slæbe paa en Kjærlighed, De var
færdig med.»
«Fæl Visdom, — saa det grøsser i mig... Men bare
Talemaader, Gjertrud. To, som holder af hinanden, vover
den Komedie!»
«Jeg er ikke af Deres noble, fordringsfri Damer,» kom
det med ét koldt, — «saadan en Vittoria Colonna eller
sligt noget ophøiet, som De tænker Dem.»
«Slig saa jeg Dem akkurat inat,» udbrast han angst.
Hun følte beklemt, at dette blev umuligt, — haabede
paa, at det kunde være hendes Far eller Klaus med
Trillen, som durede henne i Landeveien ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
