Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
Onde Magter
plirede noget leit og lagde sig bagover. — «Jeg forklarede
bare, hvorledes det beror paa en eiendommelig Egenskab
hos Dig, at Du saa særlig fanger Lykken–; Du tvilte
ikke et Øieblik paa Odessarugen, Du..
«Nei, det var netop mit Held det.»
«Ja se se... er det ikke, som jeg siger; — Du kunde
git din Saligheds Ed paa god Tro, om saa Telegrammet
havde ligget uaabnet i Baglommen paa Dig___Du tør
kaldes Lykkens Yndling.»
Johnston stirrede lidt ud for sig —. «Det kan være
noget i det kanske Du___»
«Husker De, han kom ganske bekymret didop,
The-sen? Det blaaste og var forlist —. — Ja saa forskjellig er
Menneskenaturen; — det var noget av det første, jeg
vilde ha tænkt paa, at netop mit Fartøi kunde være i
Ulykken.»
«Beror jo hverken paa, hvad Johnston havde tænkt
eller formodet; — men kun paa, hvad han havde faat
Underretning om,» — afgjorde Sagfører Gaarder.
«Ja — ja, — naturligvis,» — sa Direktøren med nyt
Humor og noget ukueligt i Blikket, — «og det er akkurat
Heldet det. Istedetfor at min Aand vilde ført mig til at
reise hjem og se efter, om der laa nogen Underretning,
drev Johnstons Aand ham først didop til Thesen, — ikke
en Mistanke i hans Sjæl.»
«Jeg har naturligvis ikke havt nogen Anelse,» — sa
Johnston noget kort... Han ligesom rev sig løs fra at
stirre indvendig i noget, — og Passiaren gik over paa
Spillet.
Der laa noget underlig lummert under den høirøstede
hidsige Kortpassiar omkring ved Bordene.
Veiinspektøren sad med sit velvillige Ansigt og Tungen
stadig følende op i en øm Sidetand og grundede... Det
forekom ham som en lei Krudtrøg i Luften.
Han tog lidt med Haanden op til Kinden som en
Slags Undskyldning, pakkede Silketørklædet godt op om
Halsen og drog hjemover ...
Klokken var over tolv, da Klubben skiltes, og hver
gjennem Uveiret og Snefoget søgte sin Gadedør.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
