Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Onde Magter
127
«De taler saa krast, Johnston! — Tilstaa, De er i lidt
daarlig Stemning idag.»
«Jeg har saa faa at tale ud med; — man gaar og lar
saa meget gjære i sig ... Jeg forsikkrer Dem, det er som
lettende frisk Luft nu at sidde her, — De har Deres egen
underlige Vis, De Frue» ...
«Tror De ikke, det vilde gjøre Dem godt, Johnston,
om De fik Abraham hjem — til at uro Dem og fylde
Huset med alle sine Interesser. Han gav Dem ikke Tid
til at gruble og sørge over Verdens Ophav og —»
«Abraham hjem, — til mig nu?» — Der gik en
smertelig Dragning mellem Øienbrynene som ved en pludselig
Følelse af Ubehag. — «Nei, nei, — han skal da faa leve
sit sorgløse Liv uden at komme ind i Skyggen af mit»...
Han sad lidt, og det var, som Tanken satte ham mere
og mere i Misstemning. —
«Ja undskyld!» sa han, — og tog med ét Farvel —
«De ser nu, Frue, hvordan jeg har plaget Dem med mit
Humør idag.»
Anders Bratt gik og bed af Switzere og spyttede
dernede pa Sagbruget
«Saa Johnston er deroppe?» svarede han Klaus. —
«Sig, at det skal bli ekspederet for ham alt; men at jeg
har det for travlt til at komme op, — jeg skal skibe
afsted en Ladning Planker.»
Klaus’s Øine vimlede noget i Hodet efter den
Plankeladningen.
«Bare sig det!» skydsede han ham utaalmodig af sted.
«Saa gaar han vel sin Vei engang,» mumlede
Direktøren; han var saamæn ikke i Humør til at se
Johnston ...
Jaha, — jaha; — han spankulerede hastig frem og
tilbage langs Sagstokken, som gik for Kehradkjettingen
durende ind i den firdobbelte Cirkelsag, — Strømmens
Brug kan igjen komme til at faa den Ære at skjære
Tømmer for Værksskogene, naar Johnston fylder Elven med
Stokker, — og Jernbanen ved min gode Tjeneste blir
Faktum...
Elven var lav og gik søvnig om Dagene; der stod knapt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
