Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Onde Magter
141
Uhre, der blev arbeidet hos Urban Jürgensen, den
berømte Uhrmager der, som nu har Verdensfabrik i
Schweitz... En Søn af den Jürgensen blev Konge paa
Island... Kan De ikke faa ham til at fortælle noget om
det — saadan ved Leilighed, Fru Bratt?» henkastede han
saa inderlig vart... «Det var langtfra noget Kronometer
længer, — Bratt maatte stadig passe og stille det»...
Han sad og betænkte sig og svælgede ligesom nervøst
i Halsen ... «Saadant et Uhr, som gaar og gaar ... og
tæller og maaler Virkeligheden ... der kan være som en
Dom i det...
Det, jeg vilde ha Rede paa,» — tog han sig pludselig
sammen, — «foruden det andet —; men De skal ikke
le af mig — — det er, om Uhret i de senere Aar, —
efterat det er blevet slidt, ser De, — har gaat for hastigt
eller for sagte? — Uhre, som slides, er vist tilbøielige til
at haste?–det er nok saa med alle gamle Lomme-
uhre, tror jeg ...
Jeg erindrer saa tydelig, han klagede over, at det gik
galt dengang,» — mumlede han.
«Sig mig, véd De ikke, om han bruger at stille det
frem eller tilbage?» spurgte han med ét saa ivrig, at
hun maatte se paa ham; han var ganske echaufferet og
sved.
«Det ligger nu i en Skuffe, Johnston, — har ligget der
i de sidste Aar, siden det en Dag faldt i Gulvet... Bratt
siger, han vil sende det ned til Kjøbenhavn for at faa
det repareret.»
«Naa — saa, itu — i flere Aar» ... Han syntes rent
skuffet og tog sig igjen til Hodet...
«Gud véd, hvorledes vi kom til at snakke om det
Uhr?» sprang han pludselig igjen fra Emnet. — «Jo
jo, — det var Deres lille Guldkjæde, Frue, som jeg blev
hængende i —. Jeg kan ikke tænke mig Dem uden den
fine Guldlidse nedover den gulbrune Silke, — og saa
den lille aldeles upassende Messingnøgle hængende i!
— Saa fin og lidt — lidt glemsk, som Fruen selv er...
Aa, hvor det er langt ifra sludsket eller noget henimod
det, — det er, som den Uhrnøgle med ét er ophøiet til
Guldnøgle.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
