- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / IX Bind. Onde Magter. /
163

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Onde Magter

163

jeg mente, da jeg hørte igaar, at De stod der bare
beroende paa Dem selv,» — sa hun optændt. «Jeg blev
saamæn glad, jeg!» ...

«Hør Gjertrud,» — brød han pludselig ud, «skulde De
ville la mig male Dem?»

«Mig — nu?» hun blev noget forvirret.–«Det kan

vi jo altid tale om engang senere.»

«Det sa De bestandig før ogsaa.» —

«Lad os ikke tale om før, Abraham Johnston»...

«Ne—i, ne—i, — det mente jeg da heller ikke,
naturligvis ... Jeg vil bare faa Lov til at nævne saameget som,
at det var dog et ægte godt Tillidsforhold, De! — vi
kunde ha svoret paa hinanden som paa Evangeliet...
sligt naar man aldrig igjen, hvor man saa kan gaa og
sværme i Verden... Saa vil jeg faa Lov til at holde paa
det Venskab, — ordentlig fast ved det! — mener jeg.
Det er og blir en Perle i mit Liv.»

«Det skal ikke mangle fra min Side,» forsikrede hun
varmt behersket...

«Og hvad tænker De nu paa?» begyndte hun rolig som
ud af det saaledes stadfæstede Forhold.

«Paa at male Deres Portræt,» udbrød han.

«Nei, — men ellers —»

«Ellers naa. — Jo jeg vil prøve at naa frem til at
kunne bosætte mig herhjemme i Norge... Og saa maa
jeg, — maa jeg faa begynde med Deres Portræt, — jeg

skal gjøre et Mesterværk af det, haaber jeg–. Vil

De ikke hjælpe en fattig Maler?» udbrød han hedt, —
«for det er jeg jo nu, — som ber Dem om den
Venskabs-prøve?»

Hun havde ja paa Læben; — men det sidste Ord faldt

som koldt Vand.–«Det maa faa staa ved, at vi tales

om det senere, — kanske i Vinter engang.»

Han var sprunget op og Øinene glødede paa hende...

«Hør Gjertrud,» sa han, «jeg kommer fra Udlandet.»

«Det véd jeg da, Abraham Johnston!»

«Jeg har levet i Kredse, hvor jeg har havt Anledning
til at kjende og sværme for mange prægtige Kvinder.»

«Det tviler jeg da ikke paa.»

«...Saa gjennemklare og færdige; de kan Livet lige-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/9/0163.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free