Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
Onde Magter
som saa udenad, — de véd det alt saa vel før, — det gaar
i evig Gjentagelse ...
Men véd De, hvad jeg ser hos Dem, Gjertrud? — Der
klikker ud af Dem et sligt dunkelt Fond, fuldt af
Muligheder —. De kan tro saa høit og skuffes saa
afgrundsdybt, naar De engang kommer til at elske... Det, som
drager saa uendelig hos Dem, det er dette mystisk
uigjen-nemskuelige Dyb! Den, som vinder Dem, kan møde
dunkle, — det være onde eller gode Magter, — Lykke
eller Ulykke, — det kommer an paa! — I Udlandet vilde
De føles som en ung Aabenbaring fra et tidligere enklere
Slæktled, fra en Oldemors eller Bedstemors Tid ...
Siden det er brudt op igjen slig, saa vil jeg, at De skal
vide det. — For mig, Gjertrud, er De saa dragende, som
ingen Kvinde nogensinde kan bli i Verden!»
De var begge hede, hendes Hænder skalv over Sømmen.
«Jeg drager Dem fra Sybordet,» udbrød han, og tog
dem begge og trak hende til sig. «Kom med mig og bliv
en Kunstnerkone.» ...
De vilde ikke slippe hinanden, jubled ind til Fru Bratt,
— fulgtes henad Landeveien til langt indimod Byen,
medens Maanen skinnede i Aassiden og Elven suste... og
tilbage igjen til Bratts Gangdør.
«Et aller—allersidste, Gjertrud» ...
«Ja var det ikke af din Bedste- eller Oldemor, Du sa’,
Abraham...»
XIX.
Direktøren havde villet gaa ind til Johnstons baade
igaar og iforgaars i Anledning af Gjertruds og Abrahams
Forlovelse; men Johnston var syg og opholdt sig i sit
Sovekammer; han havde en af disse slemme Attaker til
Hodet, som plagede ham paa det sidste og pleiede at gaa
over paa et Par Dage.
Nu idag kom der nbud ud til Strømmens Brug efter
Bratt. Johnston var biet meget betænkelig syg og
ønskede ivrig at se ham.
At her ikke stod vel til, saa Direktøren straks paa
Frøken Rønnebergs pinte, forgrædte Ansigt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
