Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Onde Magter
165
Lægen og Abraham opholdt sig i Stuen, hviskede hun,
medens hun viste ham ind i Sygeværelset; — de frygtede
for, at han snart igjen skulde miste Bevidstheden.
Lægen mente, der maatte være sket en Blodoverfylding til
Hjernen, — et Blodkar sprunget.
Direktøren traadte bekymret hen til Sengen, hvor
Dagslyset yderligere dæmpédes af det grønne
Skjærm-bræt.
Johnston laa der paa Puden med Haaret uryddigt i
klamme tynde Tafser ned i Panden.
«Naa, Johnston, Du er ganske klein, hører jeg.»
Johnston rakte ham Haanden; den klemte noget
krampagtigt.
«Saa fast Du tar, Du har da Kræfter nok ialfald, hvad
der nu ellers mangler Dig,» opmuntrede Direktøren.
«Vore Børn er forlovede, begyndte Johnston med et
Forsøg paa at lette lidt paa Hodet; — «det er jeg glad i.»
«Jeg ogsaa, Du,–inderlig» —.
«Saa for Abraham dør jeg nu ganske rolig, — ganske
rolig» —
«Dør, Johnston? ... jeg tænker nok, Du kommer til at
sidde i Brylluppet jeg.»
Johnston tog sig hastig urolig til Hodet...
«Bare jeg nu ikke blir ængstelig igjen — for
Blodopstigningen; — for saa kommer den»___lød det febrilsk.
«Du var mig straks en god Ven, Bratt,» skyndte han
sig fra det, — «da jeg kom hid saa temmelig uden Midler
...Tak!»
«Haaber, jeg skal være det længe endnu — nu, vi er
Svogre,» mumlede Direktøren.
«Det er underlig, Du blev ligesom borte for mig i den
sidste Tid, — altid ligesom saa vanskelig at træffe»...
Han talte med sygelig stakaandet Afbrudthed, medens
han skjøv Haanden urolig frem og tilbage paa Teppet.
... «Stiftelsen for trængende gamle, Du,» — begyndte
han, som han vilde veksle Emne... «Pas paa, at
Værelserne ikke blir for smaa — og varme Senge___Gamle
Folk fryser. — Ikke mindre Synd i dem end i Børn.»
«Du kan lide paa, jeg skal ta’ mig af det, passe hver
Spiger i Væggen, Johnston!» sa’ han varmt; — «men saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
