- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / IX Bind. Onde Magter. /
167

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Onde Magter

167

Ryk i vældigt undertrykt Oprør... han bøiede sig og
gjorde nogle Forsøg paa blidt og forsigtig at stryge over
Johnstons klamme, hvide Haand, op og ned med sin
stærke, haarede ...

... «Jeg tænker paa, at Fuglene blir saalænge borte
... Stæren maa da vel snart komme ... Abraham
mener ...»

Han kastede sig med ét tilbage og blev meget urolig.

«Bed Abraham komme!» raabte han hastig, han kjendte
Anfaldet.

Direktøren næsten ravede ud mod Døren... «Har jeg
gjort Dig noget ondt, — har jeg nogen Skyld, — saa»–

«Abraham!» raabte Direktøren med ét stærkt; — han
saa, Johnston slog ængstelig ud med Armen.

De gled forbi ham ind i Sygeværelset. Hans Hustru
og Gjertrud var ogsaa komne___

Og overvældet, hvidgraa, som han kom lige ud af
Dødens Aande, tog han mekanisk Veien udover til
Strømmens Brug...

–Hjemme gav Direktøren Besked, at han absolut

ikke var at træffe i Eftermiddag for nogensomhelst...

Husholdersken hørte det underlige Smæk med
Nøglen indenfor Kontordøren; hun forstod, at han laasede
sig inde i Anledning af Johnston, som holdt paa at dø,
og forholdt sig lyttende i Nærheden.

Det var saa underlig taust som Graven længe
derinde ...

Da hun atter listede sig hen, stønnede det, og det
knagede i Sofaen, som han kunde vælte sig paa den.

Hun maatte til Døren igjen, — disse uhyggelige Lyde,
Suk og Raab, brudte, kvalte, som naar et svært Legeme
arbeider for at faa Udbrud for Graaden...

Hun maatte ta til Taarerne, hun ogsaa; det var saa
Synd;–han sørgede vist svært over sin Ven
Johnston!

Direktøren havde flyttet sig derinde udover
Eftermiddagen fra Sofaen til Krakken ved Pulten og tilbage igjen,
— havde hele Tiden Johnston for sit indre Øie; han laa
der og strakte sig imod ham!___

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/9/0167.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free