- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / IX Bind. Onde Magter. /
168

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

168

Onde Magter

Og han stirrede i det med en ustanselig dyb
Forfærdelse ...

Var det ham, som havde–hans Prikken og Stikken

paa den Eden, — som tilslut havde lagt Johnston
overende?

Det isede i ham, som han skulde være en Morder ...

Vidste han ikke, Johnston var saa dyb, saa svag, fuld
af fine Skrupler?

Det stod saa skjærende koldt klart for ham, at det
just var der, han havde sigtet, — der, han havde søgt
at naa og ramme ham ...

Han kom ikke udover det! ... Jo mere han saa i det,
desmere skar og nagede og raabte det...

Han havde Johnstons Hænder rækkende ud lige foran
sig og vilde, som af en pludselig Drift, bøie sig ud for
at græde, be, ule over dem, medens der sad som et
umuligt, hindrende Jern for Brystet...

Det blev mørkt; — han sad med et forpjusket vildt
Udtryk og saa sig omkring ... Han vidste, at hans Hustru
og Datter kom ikke hjem, før alt var over. — —

Der var saa stille, slog kun undertiden en Dør i Hu-

Han heftede sig mere og mere til en Lyd... en
dæmpet, durende, skurende Tone nede fra Cirkelsagen. Han
hørte den ellers aldrig, — var saa vant til den som den,
der bor ved en Fos eller ved Gadeduren; — men nu
skar den dumpt syngende med det stadige Mellemrum
og Ophør, hvori Plankestubben kuttedes af og faldt___

Det durede, skurede fjernt og sa’: — kut...

Den ensformige Lyd gik ind i Sammenhængen med
Johnston.

... blev mere og mere, hvergang det kom igjen, — dette
kut, — til det ubønhørlige Faktum, at nu skulde
Johnston dø, — til det uoprettelige ...

Det sagede over Planken ... kut... fræsede igjen,–

kut...

Der meldtes fra hans Hustru og Datter, at de først
vilde komme hjem udpaa Natten; det vilde nok være
over da.

Han sad og lyttede til Cirkelsagen ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/9/0168.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free