Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
onens Sandhed ved at give ham en Mængde
«Beviser» for Sjælens Udødelighed; her rykker han da i
Marken baade med det af Kloder fyldte
Himmelrum og Jordens vrimlende Skabninger, baade med
Naturens Herlighed og Menneskeaandens Storhed,
med det skabtes Rigdom og Orden og Skaberens
Almagt og Visdom o. s. v. Tullins Digt ringeres
ogsaa at være et Forsøg paa at omvende en
Fritænker, og han søger at naa dette Maal ved at
slutte fra den synlige Verdens Rigdom, Orden og
hensigtsmæssige Indretning til Skaberens Almagt
og Visdom. Han aabner sit Digt med at paakalde
Natten som sin Muse, og skjønt der i denne
Indledning, som ovenfor antydet, spores et personligt
Element, kan der dog neppe være Tvivl om, at
Indledningen til «Nattetankernes» 1ste Nat har
foresvævet ham. sandsynligvis uden at han selv har
vidst af det. Han vender derpaa sit Blik mod den
stjerneklare Himmel, «hvis Millioner Vidundere
fortæller, hvad han heder, som har sat dem i Orden
paa deres Plads.» Han svimler ved Tanken om
det uendelige Rum, der overalt er opfyldt af
vrimlende Skarer af Verdener. At hele denne Vrimmel
bevæger sig regelmæssig og lovbundent, at
Hver Aarets Tid, ja mer, hver Time, hvert Sekund
Blev cirklet af saa net, at Mennesket kan blive
Planeternes Profet og Rejsekartet skrive
For Verdners aarlig Vpj paa denne Ordens Grund,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
