Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
pede med dem, og mærkværdige vare ofte den lille Hobs
Seire imod den i Antal langt overlegne Fjende. Disse
Seire og Træthed af den frugteslose Forfølgelse skaffede
Valdenserne i lange Tider Ro, de kunde da atter
dyrke deres ødelagte Marker og passe deres Guds-
tjeneste. Thi hvorvel nogle af deres Præster lod sig
forlede til Frafald ——— idetmindste i det Ydre (ved at
besøge katholsk Messe), synes aldrig en større Mængde
af Folket nogensinde at have svigtet i sin Troskab.
Gud havde betroet dem ,,Lyset, som skinner iMorket,«
og de vidste, at de maatte passe og forsvare dette lige
til den sidste Blodsdrctabe. Med mærkværdig Klarhed
fremtræder Bevidstheden herom i de Yttringer af deres
Anforere og Barber, som ere blevne opbevarede.
Saaledes gik det, indtil den store protestantiske Bevæ-
gelse opstod i Tydskland og Schweits. Valdenserne hørei
· Dybet af deres Dale ved deres tilbagekommende Var-
ber tale om Zwingli, om Luther, om Martin Bucer
og om Oecolompadius. Fulde af Glæde sende de til
den Sidste, der var dem nærmest, følgende Hilsen:
»De eristne af Provence’1«) til Oecolompadius,
deres Hilsen!
»Efterdi vi have erfaret, at den almægtige Gud
har opfyldt Eder med sin hellige Aand, saa henvende
sk) Dette Udtryk ligesom Valdensernes Sprog vidne om
et nært Slægtskab og maaskee ogsaa Blanding medde franske
Albigenser. Thi nu, og allerede ,,1a noble Leijeon« er Val-
densernrs Sprog en fransk Dialekt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
