- Project Runeberg -  Livet i den gamle Verden / Anden Deel. Italien /
459

(1861-1862) [MARC] Author: Fredrika Bremer
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

459

og fantastiske «Skove af mystiske Alger og Mosser,
blandt hvilke det ikke er let at sinde Rede; men alt dette
ligger der aabent for Dagen som i en from og aaben
Barnesjæl. Stedse klarere seer jeg ogsaa, at den lille
Vaad behøver en god Styrmand, at min lille Prind-
sesse i sit fantastiske Liv behøver en øm, faderlig Ven,
der ligesom det gamle Fyrretrae iHistorien om Jlse
beskytter, elsker, trøster og moraliserer for hende, idet
han viser hende den rette Vei.

Denne Tanke var atter vaagnet hos mig under
Samtalen efter Vadet og havde fremkaldt mine Yttrin-
ger, som vakte hendes Uro. Men —— vi gjorde os
maaskee unodvendige Bekymringer. Muligviis vilde
der ikke komme noget Alvorligt. Vor Herkules var
hoflig som en Franskmand eller Jtaliener, og de smukke
Komplimenter havde mulig intet Videre at betyde.
Jeg bad alligevel den unge Pige om ikke at være alt- -
for sikker ·og talte om Øens vulkanske Jndflydelser.
Samtalen dreiede sig snart til Skjemt og imedens gik
vi fra vor Lovgrotte ud paa Strandbredden. Der stod
nu han under en stor Paraply i Solheden og ventede
paa — hende. De gik iforveien og jeg i nogen Af-
stand efter dem med Hr. S., der kom fra sit Bad.
Vi gik langsomt, da Veien gaaer opad og Heden var
stærk, skjøndt de store Træer give Skygge. Da jeg
igjen var paa mit Værelse, saae jeg lille Else (svensk»
Oversættelse af Jlse) liste sig som en Ogle langs-
med Muren og ind gjennem Forhænget med et halvt
skjelmsk, halvt uroligt Udtryk, som sagde mig, hvad der
var hændet. Det var saa. »Det var kommetl« ———

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:37:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/livigamle/2/0463.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free