Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
554
at skilles. «Ord behøves da ikke, Ord ere næsten for-
styrrende; Blikkenes Sprog er tilstrækkeligt- .
Da jeg efter ti Minuters Forløb igjen gik derind,
laae de som før, hun paa Knæe, med sine Arme om
hans Hals, han hensunken i Betragtning af hende, lykke-
lig og med sine Fingre let borttørende de Taarer, som
atter og atter vældede frem af Øinenes Kilder. Un-
dersiden nævnede de sagte hinandens Navne; —— det
var Musik! ——— Jeg bøiede mig over dem og sagde: —-
,,Nu ·er det nok for Øieblikket Begge behøve I
Hvile. Lægen har, efter hvad jeg hører, ordineret Waldo
en Kop svag Bouillon Kl. 12 idag. Deres lille Kjæ-
reste skal selv bære den ind til Dem, men til den Tid maa
hnn blive hos mig !«
Men de rørte sig ikke; det var som om de ikke vilde
eller ikke kunde forstaae mig. Kun Waldo sagde sagte:
»Skilles igjen; skilles ?« og han trykkede hende inderligere
til sig, og hun lod det lokkede Hoved synke ned imod hans
Bryst.
Jeg sagde venlig og rolig til ham: »Waldo, skaan
hende; hun behøver maaskee i denne Stund mere
Pleie, end De. Fra den Dag, De reiste, har hun hver-
ken spiist eller sovet.« . .
»Gode Gndl« udbrød han, med Eet vakt . til
·Besindelfe. »Jeg holder hende ikke længere tilbage,
sørg for hende, plei hende, til jeg selv —- snart —
kan vaage over hende! Staa op, min Elskede, gaa,
hviil Dig, saa at jeg snart maa faae Dig at see igjen,
mit Barn, Du min Sjæls Ro og Karskhedls Og han
gled med sin Haand kjærtegnende hen over det lokkede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
