Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - I. Kilder og nyere Forskning angaaende spansk Nationaldrama. Tallet paa Lope de Vega’s dramatiske Arbejder. Digterens Levned
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
være Sladder-Central for den hertugelige Patron og slaa ind paa den
Tone, som herskede i Hovedstadens »jeunesse dorée«. Ondskabs-
fuldt Rygtebæreri, kynisk Vittighedsmageri, yderliggaaende Uan-
stændighed dominerer stærkt. Dog maa man utvivlsomt betragte
meget af det som kun sagt for at sige noget, og det i en under-
holdende og pikant Form. Der er meget af ironisk (ogsaa selv-
ironisk) æsthetisk Sport deri, ligesom ofte i hans Digtning; noget,
der sammenhænger baade med Træk af Nationalkarakteren og spe-
cielt med Datidens Sæder. Vi ville se, at alligevel ogsaa andre
Toner kunne lyde i disse Breve.
Blev Digteren nu en rig Mand med alle de Indkomster? Nej,
slet ikke. Grunden er dog ikke den, at han til daglig førte et flot
Hus eller anvendte Meget paa sig selv. Der gemtes nemlig i hans
Sind ved Siden af al Uroen i hans Temperament en egen Trang
til huslig og landlig Fred i al Tarvelighed, en Higen efter rolig
Natur- og Hjemglæde, som ofte har faaet et skønt, rørende inder-
ligt Udtryk i hans Poesi. Pragt og Stads var ham inderst inde
imod. Men han kunde være ødsel i givne Øjeblikke, og han var
overordentlig godgørende til alle Sider. Hertil kommer, at visse
Forhold tvang ham til at give Meget ud. Uagtet vi ingenlunde
mangle Vidnesbyrd om, at han til Tider følte sig som glad og til-
freds Ægtemand i et Hjem, der var ham hjertelig kært, kan
det ikke skjules, at til andre Tider flagrede Sommerfuglen ud. For-
holdet til Micaela de Lujån bestod flere Aar ind i 17de Aarhun-
drede, derpaa er der saa fuldgyldige Beviser som vel muligt; og
hans »Venskab« til den muntre og talentfulde Jerénima de Burgos
—
igen en Aktrice — synes at have haft en stærkt erotisk Farve. —
Men i Aarene 1603—13 har han ialtfald levet som en brav Husfader,
og navnlig i et Rimbrev til en Ven fra omtrent 1610 har Digteren
givet en henrivende Skildring af sin huslige Lykke, den han —
det store Stemningsmenneske med den Blødhed og Hjertensgodhed,
som trods alt var et Hovedtræk hos ham — har virkelig kunnet
føle intensivt for en Stund. Han glæder sig inderlig over at se ved
sin Side Hustruens »honesta« Ansigt: det betyder Havnen for Stor-
mene. Og en yndig livsfrisk Idyl er Billedet af, hvordan han sid-
der ivrig optaget af sit Arbejde mellem Bøger og Blomster, hvordan
Juana kalder ham ind til Middagsbordet, men »der er blot endnu
to-tre Linier at føje til, saa skal jeg komme,« indtil endelig deres
højtelskede lille Søn, den rødkindede, lyslokkede Carlos Felix, For-
ældrenes Glæde, naar han pludrer og leger omkring dem og synger
Udvalgte »Skuespil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
