Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - II. Det spanske Rige og det spanske Folk paa Lope de Vega’s Tid. Skikkelser og Optrin fra omkring 1600, efter Datidens Vidnesbyrd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
Kaardehæftet, og kun de tilstedeværende Damers og Herrers Mel-
lemkomst hindrede en Tvekamp. —
Yil man gøre Bekendtskab med en rigtig ejendommelig spansk
Personlighed fra den Tid, og hans undertiden næsten utrolige Fata,
skal man læse Kaptajn Don Tiburcio de Redin’s Levned.*) Han
fødtes i Pamplona 1597 og var Søn af en tapper Adelsmand, Vete-
ran fra Lepantoslaget, og hans meget mandhaftige Hustru, hvilken
sidste selv slog den unge Mand til Ridder og omgjordede ham med
Sværdet, da han første Gang skulde drage i Felten. Sine Sporer
tjente han i Italien, hvor han baade tillands og tilsøs udmærkede
sig ved glimrende Tapperhed, men ikke mindre ved sit ubetvinge-
lige lidenskabelige Sind; han fik Sankt Jakobs Ordenen og ud-
nævntes til Kaptajn, efter først at have været Fændrik. Det for-
tælles om ham, at engang, da han sad nede ved Stranden og
vilde tage sig en Middagslur, forstyrredes han to Gange af et Par
Soldater, som skændtes; hver Gang bød han dem tie stille og ikke
forstyrre han Søvn, hvorefter de holdt op en kort Tid. Men da
de begyndte paany for tredie Gang, foer Don Tiburcio rasende op
og gik løs paa ham, som han mente var Hovedmanden. Denne
sprang forfærdet ud i Vandet: det var den eneste Frelse, han
kunde øjne; men den forbitrede Officér sprang ud efter ham, og
svømmende gennemborede han ham med en Dolk. I Madrid kom Don
Tiburcio de Redin en Dag ind i et saakaldet »Casa de conversacion«,
en Art Klublokale, hvor nogle Kavalerer sad ved Kaminen og pas-
siarede. Da han traadte ind, rejste de sig, og hver af dem tilbød
ham galant sin Stol. Kun een, en lignende Hugaf som den Ind-
trædende, blev siddende. Redin gik hen til ham, løftede ham og
Stolen ivejret og kastede ham hen ad Gulvet med de Ord: »Mange
Tak, mine Herrer; men denne Stol tilkommer mig, og den vil jeg
sidde paa!« En anden Gang fulgtes han med nogle Venner ned ad
Gaden, hvor de traf paa en Bonde, som havde nogle Agerhøns at
sælge. Redin sagde: »Hvad mener de Herrer? Skal vi ikke købe
dem af ham? Der er nok til os alle. Saa kan vi spille Kort om
dem henne i Konversationshuset«. Det blev de enige om. Men
for ikke længe siden var der udstedt den Forordning, at Militære
ikke maatte spille Kort i disse Klubber. Og neppe havde de be-
gyndt at spille, før en Alcalde viste sig, ledsaget af Alguaciler, og
I
>
S
7
■
S
*) Den spanske Historiker J. Puyoi har udgivet en Bog om Redin
1913 med Heltens authentiske Portræt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
