Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - III. Nationaldramaets Udvikling indtil Lope de Vega’s Fremtræden. Hans Indsats: Det er ham fremfor nogen Anden, som giver det Særpræg, baade i Form og Indhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tor i.tau
47
at køre i Karet, Nysgerrigheden og Bagtalelsen, Embedsjægeriet,
Opblæsthed og Falskhed, Snyderi i Spil o. desl.; og hver af Til-
skuerne mente naturligvis, at det ramte Naboen og ikke En selv.
Om Kvinderne havde den erfarne Digter overmaade Meget at melde,
baade Smukt og det Modsatte; han vidste udmærket Besked med
deres Koketteri og Smaaløgne, Forfængelighed og Pyntelyst, Vægel-
sind og List, Stridighed og Hævnsyge, men han forstod ogsaa at
prise med ridderlig poetisk Galanteri kvindelig Ærbarhed og ædel
Stolthed, Finfølelse og Offervillighed. Saavel Riddersmænd som
Bønder, Landstrygere og Gavtyve, alle Stænder og Samfundslag
havde han Kendskab til og stillede dem lyslevende frem. Det er
sagt om ham, at ingen Digter har i den Grad rørt ved Alt i Naturen
og Menneskelivet. Hans oprigtige Kærlighed til Landets frie Natur,
til Træer og Blomster, fletter sig helt betagende ind i hans Værker;
selv Madrids magre Naturskønheder faar han mærkværdig Meget
ud af, og det Stykke, der hedder »Los ramilletes de Madrid« (Madrids
Buketter), er som gennemtrængt af al Duften fra Byens Blomster-
torve og Haver. Folkeskik og Folkefester tager han i rigt Maal op
i sine Scenebilleder. Han, der selv skal have været en dygtig Fægter
og Rytter, glemmer ikke at lade Toledoklingeme lyne og suse og at
røbe Forstand paa slige Vaabens Værdi, og ofte træffer man paa
farverige Skildringer af ædle spanske Heste, deres Skønhed, Lød
og Fyrighed, — det var Noget, hans Tilskuere ogsaa forstod at vur-
dere. Ligeledes kan han glæde en stor Del af sine Tilskuere ved
at vise sit Kendskab til Oldtidens Historie og Mythologi, dens Sprog
og Litteratur, dens Kunst og Mindesmærker. Der er heri ganske
vist en undertiden temmelig komisk Stræben efter at imponere
»Publikummerne« ved forskrækkelig stor Lærdom, og ser man
denne efter i Sømmene, lider den endda af adskillig Brøst; men at
Lope de Vega vidste Meget ogsaa i den Retning, er allerede før ud-
talt, og helt over Hovedet paa Tilskuermængden er denne Udfol-
delse af Viden utvivlsomt aldrig gaaet: man maa erindre, hvor
betydelig en Rolle Latinen og hvad dertil hørte spillede i de Dages
Undervisning, i Spanien som andensteds, saa at Mange vare til-
strækkeligt med, selv om de kun havde deres egen Visdom gen-
nem Kompendier, Elementarbøger, Anekdote- og Aforismesamlin-
ger. Men hvor Digteren altid kunde være vis paa at finde Gen-
klang uden at ville være lærd, det var i Lovtalerne over de ypperste
spanske Byer: Kongens Madrid, Valencia med Orangeskovene ved
1
<3
<
►
%
S
\
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
