Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - III. Nationaldramaets Udvikling indtil Lope de Vega’s Fremtræden. Hans Indsats: Det er ham fremfor nogen Anden, som giver det Særpræg, baade i Form og Indhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gi
I: 48
det blaa Middelhav, det glade Sevilla, Porten hvorigennem »Indi-
ernes« Rigdomme strømmede ind, det højfornemme Toledo paa sit
Bjerg, med Tajo omsnoende dets -Fod. Opførtes da et af hans Styk-
ker just i den By, som det hyldede, følte dennes Publikum en kild-
rende Stolthed, der bragte det til at juble end mere for Nationens
Yndling. Han fik mangen En til at nynne med paa gamle kære
og kendte Viser, hvergang han anslog deres Thema. Han kunde
være pompøs og stortalende, og han kunde være advokatorisk spids-
findig og subtil, — begge Dele Noget for Spanierne. Og frem-
manede han Nationens fordums Heltegerninger, saa var der nede
paa Tilskuerpladsen mangen Krigerhaand, der greb uvilkaarligt med
et fast Tag om Kaardehæftet, mangt et Sejrsminde fra Valpladsen,
der vaagnede, mangen Begejstring og Kamphigen, der vaktes. Thi
omend Nietzsche kan have Ret i, at netop naar først et Folk gerne
vil se sine Helte paa Theatret, er dets heroiske Tidsalder ved at
forgaa, — og denne Tilbagegang nærmede sig jo unægtelig med
stærke Skridt —, saa levede endnu hos Spanierne Forvisningen om,
at de vare dog det tapreste, ædleste, kristeligste og uimodstaaeligste
af Alverdens Folkeslag, og den Digter, som hvert Øjeblik mindede
dem om dette, han var Digteren efter’ deres Hjerte.
Men hvad man ikke kan vente at finde hos Lope de Vega, er det,
som der findes Saameget af i nyere Drama, nemlig dybere politisk
Tendens, besk Samfundssatire, sociale Problemer satte under Debat,
indgaaende psychologisk Analyse. I den Tids Spanien hed det:
Kongen enevældig over Alle, Kirkens Lære ubrydelig, Adelstanden
priviligeret blandt de verdslige Stænder, det konventionelle Æres-
begreb absolut tvingende, Familien patriarkalsk-despotisk styret,
Kvinden den Underordnede, Protestanter og Joder og Morisker Djæ-
velens Yngel og Hjælpetropper. Digteren benytter det Alt i
poetisk Konflikt, men han tager ikke Parti imod noget af disse
Samfundsdogmer. Alligevel er der hos denne saa levende, saa
eminente Digternatur — og Naturdigter — Glimt hist og her af
selvstændig Ræsonneren over den Slags Ting og af folkelig Kritik
over Vedtægter og Tilstande. Der kan bryde en mærkelig revolu-
tionerende Tankegang frem i enkelte Ord, ytres Tvivl om Æres-
lovens urokkelige Gyldighed, eller ialtfald Klage over dens Tyranni;
endog om Kongemagtens absolute Ret kunne Personer i Lope de
Vega’s Drama’er henkaste dristige Ytringer. Præster kan man
træffe fremstillede i komisk Belysning: Troen sad altfor godt fast
hos Folket til at lade sig afficere deraf; det kunde selv i al Gemyt-
i:
V
li
I
S;
I:
.1;.
I
■
■ii!
I
m
1
I
l s
if I
’
(
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
