Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - III. Nationaldramaets Udvikling indtil Lope de Vega’s Fremtræden. Hans Indsats: Det er ham fremfor nogen Anden, som giver det Særpræg, baade i Form og Indhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■
!
V
I
50
1:
-
l! det er en »lystig Person«, som kommer med den, — men
Replik,
den viser dog nok, at der ræsonneredes i Folket. At Digteren
turde udtale Sligt fra Scenen, omend halvt i Spøg, vidner ogsaa
om, at Inkvisitionen tog Adskilligt ikke saa nøje, og Regeringen
ligesaa. Og hvad Psychologi angaar, saa finder man ganske vist
ikke hos Digteren nogen grundig og gennemført Sjæls-Analyse, men
dog til Tider et saa forbavsende psychologisk, instinctivt Skarpsyn i
det Enkelte, at mangen moderne Dramatiker kunde misunde ham
’V:
I:
s !
p
r
i
%
I det. —
»I Spanien er man saa barbarisk og uvidende, at man laver
Komedier uden at bryde sig om Regler«, sagde man i andre Lande
paa Lope’s Tid. Men skøndt det spanske Nationaldrama ikke fulgte
de fra Oldtiden hidrørende Regler, saa havde det dog dannet sig sin
egen bestemte Form, fastslaaet netop ved Lope de Vega’s Produk-
tion. Han har selv givet dets Theori i det Digt, som hedder »Arte
nuevo de hacer comedias en este tiempo«, dramaturgisk Læredigt
om »hvordan man skal lave Skuespil nutildags«. Det er ingenlunde
noget Mesterværk, thi Lope var meget større Praktiker end Theo-
retiker, og navnlig er dets Holdning underlig usikker: der er for
meget af. Undskyldninger, fordi han har givet sine Arbejder deres
ejendommelige Skikkelse, altfor megen Bukken og Skraben over-
for de lærde Kunstdommere. Dette hænger tildels sammen med,
at Lope først ret sent kom til klarere Erkendelse af, hvad hans dra-
matiske Værker betydede i Forhold til hans øvrige. Men Digtet
giver i kort Begreb alle Hovedtræk og indeholder desuden nogle
forstandige Vink og Iagttagelser af Theaterpraktikeren, der (veed
man) ofte overværede Forestillinger for at mærke sig, hvad der
»tog« Publikum.
Comedia er den fælles Betegnelse for det 17de Aarhundredes
spanske Skuespil, og betyder saaledes meget Mere end »Komedie«.
Det kan være omtrent ligefrem hvad man plejer at benævne Korne-
die, men det kan ogsaa grænse lige op til Tragedie (der er Til-
fælde, hvor Lope har brugt Benævnelsen »tragicomedia« — ja
endog »tragedia«, naar Stykkets Karaktér var aldeles overvejende
tragisk). Comedia er en Blanding af Alvor og Skæmt, — Naturen
er jo saadan, siger Lope, og en anden Dramatiker siger: og saadan
er den spanske Nationalkaraktér. Stykket er altid delt i tre Akter,
og hver af disse har sin bestemte Længde; Lope de Vega betegner
denne saaledes, at hver Akt skal i Manuskript være paa 32 Sider i
Kvartformat. Man bør først »skrive det i Prosa«, hvorved vistnok
1
gjj
;
: 1
§!;
|;; ■jtlji
j- f
f
Sw
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
