Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - III. Nationaldramaets Udvikling indtil Lope de Vega’s Fremtræden. Hans Indsats: Det er ham fremfor nogen Anden, som giver det Særpræg, baade i Form og Indhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51
er at forstaa, at man bør skrive en
Plan, et Udkast til Handlingen
(endnu helt ind i 19de Aarh. skal der have existeret nogle saadanne
af Lope); men det udarbejdede Stykke er paa Vers, og det i skif-
tende Versemaal. Dialogens egentlige Metrum er de fireliniede Strofer
bestaaende af Ottestavelses-Verslinier med overvejende trochæisk
Klang, som kaldes »Redondillas« og have Rimstillingen abba. For-
uden dem anvendes imidlertid »Romancen«, i den Skikkelse, hvor-
under man i 17de Aarh. opfattede dette gamle episke Metrum (otte-
stavelses, med trochæisk Karaktér, Assonans i hveranden Linie);
ganske korte og letløbende Verselinier i Tirader med Assonans;
5-liniede og 10-liniede Strofer og »Glosas«, af mindre nationale
Arter de urimede sexfods Jamber; rimede ustrofiske Jamber med
samme Antal Fødder, vexlende med kortere Linier; forskellige jam-
biske Strofer, deriblandt otteliniede Stanzer —
som f. Ex. dem i
»Adam Homo« —, Terziner som hos Dante, og endelig Sonetter, som
Lope bruger og anbefaler til lyriske Monologer. Reglen om »de
tre Enheder« forkastes; kun den om Handlingens Enhed bibeholdes
(men Lope har ikke altid fulgt den i Praxis). Til en Comedia
hører næsten som
nødvendig Bestanddel en G r a c i o s o, d. v. s.
en
Spasmager; det er i Almindelighed en Tjenerrolle. Lope forstaar
at variere denne Figur fortræffelig, fra udpræget Lystighed til fin
Ræsonneren, saa at det allerede i hans egen Tid udtaltes, at Gra-
cioso’en indtog samme Plads i Nationaldramaet som Koret i det
græske Drama. Fuldt realistisk er idethele hverken Tjenerens
eller
Kammerpigens Rolle formet af de spanske Dramatikere. Her
er
rimeligvis en Levning af Oldtidskomedien, og i 17de Aarhundredes
Spanien have Tjenestefolkene utvivlsomt ikke optraadt overfor deres
Herskab saa
dristig som paa Theatret; det kan heller ikke skjules,
at der undertiden er noget tirrende Stereotypt ved den Maade, hvor-
paa det inferiøre Par atter og atter danner Parallel til Elskerparret
af højere Stand og travesterer det. Med Hensyn til Handlingens
Fremadskriden har Lope snilde og gode Bemærkninger. Han siger,
at man skal passe paa at holde Tilskuerne i Spænding til det Sidste;
men ikke sjeldent har man
rigtignok Indtryk af, at han selv pludselig
har opdaget, hvordan de normerede 48 Blade Papir vare ved at
slippe op, saa at han i en Fart har sluttet af og navnlig klappet
tre-fire Par sammen paa en alt andet end kunstnerisk Vis. Og som
god Theaterdigter sørger han gerne for — ved Hjælp af en pludse-
lig indtrædende, lykkelig Vending, eller en Omvendelse — at Publi-
kum ikke ved et Stykkes Slutning skal føle sig altfor ilde tilpas,
I
4*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
