Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - IV. Spansk Theatervæsen i Lope de Vega’s Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S-Æ ’ ’ -
f
66
rakteristiske Træk ved bestemte Kunstneres Aktion. Mest derom
kan man vente at faa at vide gennem Rejsendes Beretninger; men
de ere indbyrdes ret modstridende og derhos undertiden prægede
af en næserynkende Selvgodhed og Overlegenhed, som skyldes na-
tional Fordom hos Rejseskildreren ligeoverfor det Fremmede og
Uvante. Franskmanden Bertaut, som var i Madrid 1659, siger dog,
at de spanske Skuespillere forekomme ham idethele bedre end de
franske (man maa her imidlertid erindre, at Moliére’s Trup først
for nylig var begyndt at spille i Paris). Paafaldende var det Ud-
lændingene, at Kostumeringen gjorde saa lidt Krav paa historisk
og lokal Korrekthed, endnu ringere, end de vare vante til hjemme-
fra. Den spanske Klædedragt, som den brugtes i Filip’ernes Tids-
alder bares paa Skuepladsen ogsaa af Oldtidens Grækere og Ro-
mere og overhovedet af Personer fra fjerne Lande og Tider*). Her
maatte igen Fantasien hjælpe ud over Anakronismen. Iielt undlod
man dog ikke Forsøg paa at frembringe nogen Illusion, det ses
af Sceneri-Angivelserne i de gamle Komedie-Udgaver. Bønder f.
Ex. optraadte altid i virkelig Bondedragt, Maurere i deres ejen-
dommelige Klædning, og Figurer fra den spanske Middelalders-
Historie viste sig i gammeldags Dragter. Og hvad Dragternes Kost-
barhed angaar, var der Farvepragt og rige Stoffer nok at fryde
Øjet ved. Direktørerne maatte holde en stor Theatergarderobe, og
mange bevarede Regninger give et Indblik i, hvilke betydelige
Summer der ødsledes paa Silkeskørter med Guldbesætning, guld-
og sølvbroderede Kapper o. desl. Der er Regninger paa 2400, ja
3600 Realer for en enkelt Dragt; og Rennert minder i denne Sam-
menhæng om, at selve Lope de Vega kun fik 500 Realer for et
Skuepil!
Som den berømte Komedieforfatter han var, havde Lope de
Vega den Ærgrelse, at man udgav hans dramatiske Arbejder uden
hans Vidende og Villie, betalte ham ikke en Øre for disse uret-
mæssige Udgaver, lod andre Forfatteres Produkter se Lyset un-
der hans Navn og lod hans egne fremkomme i en forhutlet og unøj-
l
*) I den gamle Udgave af Lope’s »El piadoso Veneciano« staar: »De
lægge Haand paa Kaardehæftet, skøndt der ikke er Kaarder dér [i Vene-
dig], men i Komedien maa Ingen gaa uden Kaarde«.
mi
J
’W/’W
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
