Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - IV. Spansk Theatervæsen i Lope de Vega’s Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
agtig Skikkelse. Noget kunde han takke sig selv herfor, da han
sløsede tankeløst med sine Skuespil i mange Aar; men noget hang
det ogsaa sammen med de forvirrede Forhold i Datidens Boghan-
del og Forlagsvæsen. Der krævedes rigtignok baade en Censors
»Approbation« og en Øvrighedspersons »Licents« for at udgive en
Bog i Trykken; men de vare øjensynlig ikke svære at opnaa. Ved
Aar 1603 beklager Digteren sig baade i Prosa og paa Vers over de
»Tyverier« og»Falsknerier«, han var Genstand for, og denne Klage
kommer ofte igen i de senere Aar. Den gælder ogsaa adskillige
Bind Komedier, som gav sig ud for at henhøre til den samlede —
men ikke komplette — Udgave af hans »Comedias«, hvilken var be-
gyndt at udkomme 1604; Lope deltog selv virksomt i dens Udgi-
velse fra 9de Bind at regne (1617), men stod dog ogsaa i Forbin-
delse med de fleste Udgivere af de tidligere Bind (Boghandlere af
hans Bekendtskab, Impresario’er, som vare hans Venner): disse
Udgavers Betmæssighed har han erkendt, men det var Eftertryk-
kene, han drog tilfelts imod.
Der var jo fremdeles Theaterdirektørerne og Opførelsesretten
at tage Hensyn til. Paa det Omraade skete der mærkværdige Ting
i de Dage*). Det fortælles, at andre Truppers Direktører Gang
paa Gang sendte Folk hen i Theatret, som under Forestillingerne
hver lærte noget af Stykket udenad, saa at man tilsidst havde ra-
net det hele og kunde give det andetsteds, før og trods Protesten
fra den Direktør, som havde købt det af Forfatteren. Man brugte
ogsaa, hedder det, — og det gjaldt endda den »Mester for Comoe-
dierne« (Autor), som ejede Opførelsesretten —, at lade et Stykke
fixe op, naar det var gaaet over Scenen et Antal Gange ligesom man
sender en
brugt Frakke til Skræderen for at presses og istandsæt-
tes og moderniseres; Oppudsningen foretoges af »el Autor« selv
eller af en Poet, der var ansat ved Truppen i det Øjemed, men Dig-
teren havde sædvanlig ikke noget at bestille med de Sirater og Stil-
blomster, der skulde gøre det »saa godt som nyt«. Ved Overleve-
ringen af flere iblandt Lope’s Theaterstykker, som vi nu have dem,
mærkes, at de have været underkastede en saadan Behandling; ikke
at tale om, at Digtere som Calderön og Moreto have ligefrem pla-
gieret ældre Stykker af Lope og Tirso paa en aldeles utilladelig
Maade. At Skuespildirektørerne og Boghandlerne laa i stadige ind-
byrdes Rivninger, fremgaar bl. a. af Lope de Vega’s egne Udsagn.
i*
1
Li
I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
