Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - V. Om de Stykker, som ere oversatte i første Bind. Markgrevinde Parisina af Ferrara: Den historiske Sandhed og Digtningen. — Midsommerfestens Folketro og Folkeskik i Spanien, særlig i gamle Dage; den dramatiske Havefest 1631. — Lope og Moreto
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ü
il
!f 76
:•
fremkommen Udgave har den kuriose Undertitel: »Naar Lope vil,
saa vil han« (Cuando Lope quiere, quiere), hvilket vel ikke kan
opfattes anderledes end som Udtryk for den særegne Beundring,
man har følt for dette Værk af den store Dramatiker.
»El Castigo sin Venganza« blev i fri nederlandsk Oversættelse
trykt i Antwerpen 1655, m. T. »De verliefde stiefmoeder of de
gestraffde bloedschande«. I 19de Aarhundrede oversatte E. Baret
det i fransk Prosa: derimod har, saavidt vides, hidtil ikke nogen
nyere metrisk Oversættelse i et europæisk Sprog set Lyset. Men
Spanieren E. Ålvarez bearbejdede Skuespillet til Brug for moderne
scenisk Fremstilling (Madrid 1902). I Italien er Parisina-Tragedien,
med Benyttelse af Byrons Digtning, oftere bleven dramatiseret i
nyere Tider, ogsaa som Operatext (engang med Musik af Donizetti),
og endnu for et Par Aar siden hed det sig, at d’Annunzio havde
skrevet en »Parisina« som musikalsk Drama, der skulde komponeres
af Mascagni.
il
ft!
&
’
Den gamle hedenske Midsommerfest, som efter Kristendommens
Indførelse blev knyttet til Johannes den Døbers Fødsel, og som
baade i Norden og Syden vedblev at være en af de folkeligste, aar-
lige Fester, har altid været fejret med særlig Forkærlighed i Syd-
europa, saaledes ogsaa i Spanien. — Kirken lagde dér efter Evne
et religiøst Indhold deri, og de udsmykkede og stærkt belyste Guds-
huse fyldtes derfor ved Messen St. Hans-Dag af store Skarer. Men
først og fremmest er Festen en Glædeshøjtid for Sol og Sommer,
for Livslyst og Kærlighed. Musik og Blomster, Baal og Illumi-
nation, Dans og Sang, Bordets Glæder, især i det Frie, og parvis
eller skarevis Omsværmen karakteriserer Altsammen denne Aften
og Nat, — »noche« betyder paa Dansk begge Dele. I den spanske
Litteratur og da navnlig i Digtekunsten (den ældre mest) vrimler
det med Skildringer af St. Hans’ Festglæden eller Hentydninger der-
til. Ordsprog, Folkeromancer og lyriske Viser bringe den tidt paa
Tale. Og endnu ere Resterne af dens gamle Skikke og dens Mun-
terhed ikke helt forsvundne ude paa Landet, medens dens forrige
Betydning har tabt sig meget i Byerne.
Spanierne selv have allerede i en tidligere Tid haft Øje for,
at det var en Fest, som ikke udelukkende hørte de kristne Nationer
til. De saae Maurerne ligeledes helligholde den som Glædesfest,
med pragtfulde Kavalkader, Vaabenlege og Ridderspil i Damernes
Paasyn, til Ære for Profetens Slægtning Ali, »enten for at efter-
r
ils
m
li
i-
!i|
1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
