Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - V. Om de Stykker, som ere oversatte i første Bind. Markgrevinde Parisina af Ferrara: Den historiske Sandhed og Digtningen. — Midsommerfestens Folketro og Folkeskik i Spanien, særlig i gamle Dage; den dramatiske Havefest 1631. — Lope og Moreto
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
gængelighed (som Troels-Lund siger om tilsvarende Stemninger
og Skikke i Norden). Den nys citerede Sang føjer til sin Opfor-
dring om at gaa ud i den duggede Morgenstund og plukke Kløver:
»Siden bliver ikke Stunder dertil«; og derefter opregnes mange
andre Blomster, der skulle plukkes, fordi de ere saa smukke: Rose
og Viol, Lillie og Nellike og Gyvel »og tusind andre«. Enten gik
Damerne da ud ene og sankede Blomsterne og flettede Kranse
deraf, som de satte paa deres Hoved, eller de elskende Par fulgtes
derud, eller Elskerne og Bejlerne bragte deres Hjertes Dame Bu-
ketter og Kranse — foruden Sukkergodt og Frugt. En anden
gammel Sang lyder: »Ak, jeg kommer ikke til at plukke Verbena
St. Hans’ Morgen, for min Elskede drager bort«. Men de glade
Toner ere dog de overvejende i den spanske Skærsommerpoesi. Og
til Festen hørte ogsaa, at Mange drog om i Gaderne i Forklædning
og spillede en eller anden Rolle: en galicisk Bonde, talende sin
Dialekt, ell. lign. Her gjaldt det, især ved Vinduessamtalerne med
Damerne, at være »discreto«, i Besiddelse af slagfærdigt Vid. Men
Spøgen kunde hist og her udarte, og skøndt Rettens Haandhævere
principielt ikke tog det saa nøje den Nat, kunde blodige Sammen-
stød og Skinsygedramaer nøde dem til at blande sig ind, trods den
traditionelle Frihed, som herskede ved »Christi store Forgængers«
Fest.
I
i
s
t
I
£
i
8
i
)
i
Man har et Digt af Lope de Vega i Ottave Rime, »La manana de
San Juan« (trykt 1624), hvori han giver et livfuldt og fornøjeligt
Maleri af St. Hansdags Morgen i Madrid.*) Han mobiliserer dér en
hel Armé af Guder og Gudinder, Nymfer og Fauner; men det er
ikke denne mythologiske Pynt, saalidt som visse Partiers paa-
trængende Duft af Kongerøgelse, der giver det lille Digterværk dets
Værd: det er de paa een Gang poetiske og realistiske Naturbilleder
og de med Friskhed gengivne, karakteristiske Enkeltoptrin af Fest-
glæden. — Den stakkels Manzanares-Flod maa atter her holde
for; men der blandes dog nogle venlige Ord og nogle yndefulde
Skildringer af dens Bredder i de Spottegloser, hvormed den rega-
leres for sin Vandmangel. Naar Morgenrøden forgylder Kongeslot-
tets Taarne og Fuglekoret begynder sin Sang, ser man Lundene
ved Floden befolkes af en Flok Ungmøer »med rige Haarlokker
udredte«, af ugifte unge Damer (solteras libres) med deres Kava-
►.
8
I
8
i
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
