Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - V. Om de Stykker, som ere oversatte i første Bind. Markgrevinde Parisina af Ferrara: Den historiske Sandhed og Digtningen. — Midsommerfestens Folketro og Folkeskik i Spanien, særlig i gamle Dage; den dramatiske Havefest 1631. — Lope og Moreto
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
f
80
lerer og af Hustruer med deres Mænd, — »men der er ogsaa nogle,
som have Ægtefæller, der alligevel møde frem nok saa fornøjede
i Følge med Herrer som ikke ere det«. De skønne glade Skikkelser,
Hattene med forskelligfarvede Fjer, diamantsmykkede Hattebaand
eller Blomsterpryd, de brogede Damekjoler, — alt dette tager sig
ud mellem Stammerne og Løvet som tæppesmykkede Gader eller
en dekoreret Festplads, Farverne som et Foraarsflor, hver med sin
symbolske Skønhed, snart dristig, snart fin, snart med blidt sørg-
modigt Anstrøg. Nu høres Vrinsken af Heste gennem Skoven; de
svare hinanden, stampe fyrigt i Grønsværet og det fine Sand. Der
følger en livfuld Beskrivelse af, hvordan der rides ud i Floden og
over til den anden Bred, til »Casa del Campo«s Haver og Park og
Skov. De raske, stolte Ryttere i malerisk Dragt, med Kaarde og
Daggert, med Kappens elegante Foldekast og kække Sving, følge
Damernes Karosser gennem Vandet: det er som en Flaade paa
Havet med Flag og bugnende Sejl. Og i Vognene bag Gardiner
sidde de Skønne; drages Forhænget tilside, saa er det »som om
et Tiziansk Maleri med Havnymfer tittende ud mellem Grene« aaben-
baredes. Stundom er det kun høflige Nik og Talemaader, der ud-
sendes fra Vognborgen, men det kan ogsaa være Øjekast, kokette
straalende Smil og dristig, maliciøs Tale. Dog, saasnart en »galån«
ser altfor stift paa en Dame, viser der sig >to Roser i hendes An-
sigt, som de, der udspringe i den lyse Morgen«. Der stiges ud, og
Kavalererne stige af Hesten; der dannes Grupper, leges (Tyrekamp
f. Ex.) og danses; Nogle ere udklædte og give Roller, som løvbe-
klædte Vildmænd eller i Kvindedragt eller som Maurere; En dekla-
merer muntre Vers, en Scene af et Skuespil, for dem der have lejret
sig i Græsset; en Skare synger i Kor, »just ikke harmonisk«; En
overrækker »sin Hyrdinde en med kejtet Haand flettet landlig Krans,
hvori han anbringer den højt klatrende Vedbend jævnsides med
Verbenen, der kan forene Elskende«. De Spadserende i Kongens
Have beundre de smukke Anlæg, Statuer og Fontæner; et Sted over-
stænker den fine Støvregn i en Grotte Damerne og afvasker disses
hvide Sminke; et andet Sted forskrækkes de ved en uventet frem-
brydende Vandstraale. Men de sædvanlige Beboere i Skoven, Vild-
svinene og de andre Dyr, synes ikke om denne Menneskestrøm, der
forstyrrer deres daglige Ro og Fred, og de fly for den. Digteren
skildrer nydelig »den frygtsomme Kanin, der flygter og ikke tør
komme ud af sin mørke Bolig, søger Tilflugt for Menneskemæng-
den i Hulen, hvor den plejer at have sit Hø; og den holder utaalmodig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
