Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - V. Om de Stykker, som ere oversatte i første Bind. Markgrevinde Parisina af Ferrara: Den historiske Sandhed og Digtningen. — Midsommerfestens Folketro og Folkeskik i Spanien, særlig i gamle Dage; den dramatiske Havefest 1631. — Lope og Moreto
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
i deres Ekvipager, gennem den menneskefyldle Prado, ad en egen
Tilkørsel, hvor Vognene blev holdende til senere hen. Det var
Kong Filip, Dronning Isabel og Kongens Brødre, D. Carlos og
D. Fernando, hvilke sidste To af Lope de Vega blive slaaede sam-
men til at udgøre den tredie af »de tre Sole«. I samme Øjeblik,
Kongeparret betraadte Haven, modtagne af Olivares’ Gemalinde,
lød fra Musiktribunen en blid Musik af Fløjter og smaa Fagotter.
Man tog Plads, Vifter og parfumerede Buketter og Flaconer ud-
deltes, og nu »viste Guitarrerne sig paa Scenen til den første Korne-
die«. Da Vallejo’s og Avendano’s Selskaber betragtedes som de
bedste dengang, havde man valgt dem tjl at agere ved Forestil-
lingen. Efter at Vallejo’s Musikere havde sunget og spillet, kom
et rigtigt, lystigt St. Hans’ Optog ind paa Scenen med Tamburiner
og lignende Instrumenter. Og Primadonna’en Maria de Riquelme
traadte saa frem og sang nogle allerunderdanigste Vers til Hans
Majestæt i Greve-Hertugens Navn. Dernæst begyndte Quevedo’s
og Mendoza’s Stykke; det var blevet forfattet (forlyder det) paa
een Dag, havde den under disse Omgivelser noget besynder-
lige Titel »Den der lyver bedst kommer bedst frem« og udmærkede
sig ifølge Beretningen ved ualmindelig Vittighed og elegant Verse-
bygning. Dette Udsagn kan ikke kontroleres nu, eftersom Digter-
værket er gaaet tabt; men vittig var Quevedo som bekendt. Korne-
dien er, siger Beretningen, forsynet med »excellente« Danse; men
samme Beretning antyder diskret, at den hurtige Indstudering af
hele Forestillingen var Aarsag i, at det Hele ikke gik slet saa godt
som det ellers kunde have gjort. Den Klædning, Herskaberne og
Følget iførte sig under Pausen mellem de to Komedier, synes at
have været noget i Retning af Kostumebal: der nævnes Burnus’er
o. desl., og Ordet »disfraz« (Forklædning) bruges ogsaa i den vidt-
løftige Beskrivelse. Da Kongen var »de noche«, hvad der plejer
at betyde: i Kavalerernes Aftendragt, havde han ogsaa det dertil
hørende lille Parérskjold (broquel) ved Bæltet. »Man synes maaske,
at alt dette var noget Nyt for slige allerhøjeste Personer, især uden-
for deres egne Enemærker; men det gik Altsammen for sig med al
ønskelig Takt og Decents«. Om Lope de Vega’s Komedie*) hed-
fe
£
I
P
-
?
I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
