Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - V. Om de Stykker, som ere oversatte i første Bind. Markgrevinde Parisina af Ferrara: Den historiske Sandhed og Digtningen. — Midsommerfestens Folketro og Folkeskik i Spanien, særlig i gamle Dage; den dramatiske Havefest 1631. — Lope og Moreto
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»
I
i®
I
li 84
der det, at den var skrevet »med al den Glans, Munterhed og Liv-
lighed, som dette vidunderlige Geni har lagt for Dagen i saamange,
han har skrevet, hvori Ingen i Verden har kunnet maale sig med
ham, og som de der nu blomstre i denne Kunst have lært af hami.
At den blev digtet i tre Dage, kan man jo endda tro; men at den
indstuderedes i to, lyder noget utroligt. En L o a af Digteren
selv, fremsagt af en Skuespillerinde i Bondepigedragt, indledede
Stykket, og som Mellemspil fik man tre muntre »bailesi (Danse-
divertissementer med Dialog og Sang) af Luis de Benavente, Tidens
Mester i den Slags Smaastykker. Efter Forestillingen, som vakte
stærkt Bifald til Slut, var der Souper, ledsaget af Musik fra de
sex »coros«; og ud paa Natten kørte saa Herskaberne og Følge,
overmaade tilfredse med Festen, tilbage til Slottet i Procession
med ubevæbnet Eskorte og med Musikvogne fordelte mellem Ekvi-
pagerne. Beskrivelsen svælger her i højfornemme Navne og Tit-
ler: det svirrer med Marquier og Grever, Hertuger osv. Men
ogsaa den jævne Befolkning faar en venlig og hædrende Omtale
for sin gode og loyale Holdning, uagtet det var en Aften, hvor
Gadelivet havde Lov at tumle sig frit. Og man blev forbavset ved,
da Morgenen brød frem, at opdage en hel Del Folk, som havde
holdt sig skjulte i Haven under Festen og været saa artige og stille
som Mus. Det giver Anledning til et Slutnings-Skrabud i Be-
skrivelsen: »Sligt vidnede højlig om Respekt ligeoverfor de konge-
lige, suveræne Personer, og hvormegen Interesse og Sympathi Alle
følte for Festen og dens Giver.«
Nutildags kan man ikke værge sig mod mangehaande Tanker i
Anledning af denne Festlighed, der ikke ganske stemme overens
med den anonyme Beskrivers. Betragter man de Portræter af de
fleste blandt Havefestens Hovedpersoner, som Velazquez har malt
netop i Tiden omkring 1631, mindes man om, at den Konstellation,
som førte disse Mennesker sammen til nogle Timers muntre Sam-
vær, just ikke stod synderlig varig paa Himlen. Der er først Fran-
Cisco de Quevedo, »Digteren med fire Øjne« (fordi han altid gik
med Briller), Hofmand og Oppositionsmand paa samme Tid, med
en højst bevæget Fortid, der var rig paa Eventyr (ogsaa i Poli-
tikens Verden), tilbagekaldt for ikke længe siden fra en Forviis-
ning, da Olivares frygtede hans skarpe Pen og heller vilde søge
at vinde ham ved Venlighed end faa ham til Fjende: det var som
om han anede, at Quevedo senere i Tiden vilde komme til at sige
:
li
il
I
fe
ils
il!
si
M
S :
i
1
il
<•
II - X .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
