Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - V. Om de Stykker, som ere oversatte i første Bind. Markgrevinde Parisina af Ferrara: Den historiske Sandhed og Digtningen. — Midsommerfestens Folketro og Folkeskik i Spanien, særlig i gamle Dage; den dramatiske Havefest 1631. — Lope og Moreto
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
baade ham og hans Hersker de drøjeste Sandheder, — hvad den
dristige Forfatter da ogsaa kom til at bøde haardt for (i 1639).
Saa er der Kongen og hans franskfødte Dronning, et ikke videre
lykkeligt Ægtepar: Filip IV, under hvem Spaniens politiske og
økonomiske Nedgang tog saa vældig Fart; dengang vel endnu
istand til at frembringe et Smil paa sit trætte, blonde Habsburger-
Ansigt; det var først 1659, Franskmanden Bertaut saae ham ved et
Hofskuespil sidde hele Tiden omtrent ubevægelig som en Støtte,
i hverken røre Fod eller Haand eller Hoved«, kun een Gang sige
et Par Ord, nemlig til Dronningen, — d. v. s. hans anden Gemalinde,
Dronning Mariana —, og en sjelden Gang kaste et Blik til Siderne.
Af de tvende Infanter, som overværede Olivares’ Fest, var Don
Carlos, der allerede døde 1632, alt andet end velset af Ministeren,
og det samme blev Tilfældet med Fernando; hvad begge, især Fer-
nando, gengældte Olivares. Og 1643 skete Førsteministerens ende-
lige Fald fra Magtens Tinde, efter at han ved Uheld og Misgreb
—
trods endel ubestridelig Dygtighed — hvade svækket Kigets
Styrke og Anseelse; knap tre Fjerdingaar før Prado-Festen havde
allerede Spanien maattet trække sig ud af den mantuanske Arve-
følgekrig som den svagere Part, samtidig med at det gik de spanske
Vaaben daarlig i Nederlandene og at Frankrig og Sverrig sluttede
Alliance, just i 1631, mod Habsburgerne. Ja, man kan, med alt
dette i Erindring, ikke undlade at tænke paa, at Festbygmesteren
Crescenzio’s Hovedværk er det skumle, men kostbare »Panteon«
i Escorial, Kongebegravelserne, hvor Filip IV og hans Søn Karl II
hvile som de sidste habsburgske Monarker i det udmarvede og
formindskede Rige. —
»La Noche de San Juan« existerer kun trykt i een eneste Ud-
gave, nemlig i 21de Bd. af Lope de Vega’s Comedias, udkom-
met efter hans Død i Madrid 1635, og hvor bl. a. ogsaa »El castigo
sin venganza« findes optaget. Lystspillet, veed man, opførtes i
Valencia 1632 af Avendano’s Trup. Der kendes ingen Oversættelse
af det.
I det Bind af Komedierne, hvori Stykket er trykt tilligemed
elleve andre, læses to »Aprobaciones« — skrevne, medens Digteren
endnu var i Live — hvorved ansete litterære Autoriteter anbefale
Bogen til Trykprivilegium. De oversættes her som Prøver paa
slige Udtalelser og som Exempler paa at man ved saadanne Lej-
ligheder gerne understregede Skuespildigtningens »moralske« Side,
I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
