Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - V. Om de Stykker, som ere oversatte i første Bind. Markgrevinde Parisina af Ferrara: Den historiske Sandhed og Digtningen. — Midsommerfestens Folketro og Folkeskik i Spanien, særlig i gamle Dage; den dramatiske Havefest 1631. — Lope og Moreto
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
ogsaa gav sig af med at fiske, turde være tvivlsomt: det kunde
jo dog være, at han dér paa Stedet kun har nøjedes med at spise
de velsmagende Fisk, som Andre havde fanget. Mere kan man
egentlig ikke faa ud af Udtalelsen. At han har været generet saa
umaadelig af Fluer, da han digtede sit Værk, kan just ikke mærkes
derpaa, saa gratiøst og morsomt det er. Trykt blev det — lader
det til — ikke før 1647, i den posthume 25de Del af Lope’s C o m e-
dias; dér er det, som de gamle Udgaver pleje at være, uden Akt-
og Sceneinddeling; men det kan allerede nævnes her, at nærværende
Oversættelse er foretagen efter Hartzenbusch’s Udgave i B i b 1 i o-
teca de autores espanoles, hvor disse Inddelinger findes.
Stykkets Handling er utvivlsomt Digterens egen Opfindelse; man
har fundet Lighed deri med Cervantes’ Novelle »El celoso Extre-
meno« og Moliére’s »L’école des maris«. Den er tegnet paa en
historisk Baggrund, som endda har meget lidt Historisk ved sig.
Med den aragonske Konge er aabenbart tænkt paa Alfons V af Ara-
gonien, som var Konge i‘Neapel 1435—58, kaldet »den Store«, »den
Højsindede«, »den Lærde«, men ikke (som her i Stykket) »den
Gode«, medens en mindre berømt Forgænger af ham havde Til-
navnet el Benigno (den tapre Kriger og Riddersmand Alonso
Pérez de Guzmån kendes ligeledes under Hædersnavnet el B u en o).
Neapel fik Alfons i Virkeligheden ikke ved at ægte dette Lands
Dronning, men ved at adopteres af Dronning Giovanna, og først
efter mange Kampe og meget Besvær kom han i Besiddelse af
Riget. Arving til Kastilien kan han med Rette kaldes i Stykket;
thi han var Brodersøn af den kastilianske Konge Henrik III. Hans
Dronning hed Maria og var (paa en Maade) Kusine til ham, Datter
af Kong Johan II af Kastilien. Om hun har holdt noget »Musahof«,
veed jeg ikke; derimod er det sikkert, at Alfons V var ivrig Be-
skytter af Aandsliv og Kunst. Hans mange udmærkede Egen-
skaber fremhæves af Burckhardt i den velkendte Bog om den ita-
lienske Renaissancekultur, ogsaa hans store Fortjenester af Hu-
manismen; dér tales tillige om hans Triumftog, da han 1443 drog
ind i Staden Neapel efter dens endelige Erobring, og den prægtige
Triumfbue, han lod bygge til Minde herom. Men Burckhardt siger
ogsaa, at hans overordentlige Gavmildhed gik over til Ødselhed.
Et poetisk Akademi som det, der aabner Lope de Vega’s Lyst-
spil, kunde vistnok godt tænkes i hin Tid og i hine Omgivelser,
skøndt ikke ganske under den Form, det har faaet hos den nyere
Digter.
P
i.
i
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
