Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffen (El Castigo sin Venganza) - Første Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95
Til Underskrift, men snyder Kontrahenten
For Resultatet ved at hindre det.
Ricardo. Her kunde jeg jo banke vel paa Døren;
Men dér er ogsaa Meget at bemærke.
Hertugen. Hvad er der da? Ricardo. Der er en hellig Moder,
Som mumler Bonner, mens hun skænder paa
To sode Pigeborn, Perler minsandten;
Halvt kan de lignes ved det spæde Skud,
Halvt ved den modne Vinstok. Hertugen. Jeg har aldrig
Brudt mig om ydre Ærbarhed og tro’t den.
Ricardo. Ej langt fra dette Sted bor der en Dame,
Som ligner Kandis-Sukker: sød og mørk.
Hertugen. Og er hun livlig? Ricardo. Som Brunetter er det;
Men dér er ligesaa en Mand i Huset,
Der skulende gaar rundt og tygger Drøv,
Hvergang Visitter kommer til hans Kone.
Hertugen. Tygger han Drøv? det plejer gerne Hornkvæg.
Ricardo. Saa bor en anden Kvinde nær herved.
Om hendes Ydre intet andet Skøn
I
i
Afgives kan af Kendere end — »skøn!«
Hertugen. Dér gaar vi hen. Ricardo. Hun aabner vistnok ikke
Sin Dør paa denne Tid af Døgnet. Hertugen. Saa?
Men naar
jeg siger, det er mig? Ricardo. I saa Fald,
Naturligvis. Hertugen. Bank paa. Ricardo. Hun maa ha’ staaet
Og ventet: det var Nok med disse t o Slag.
(Cinzia viser sig i et Vindue.)
Cinzia. Hvem er det? Ricardo. Det er
mig. Cinzia. Ja, hvem
er
»mig«?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
