Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffen (El Castigo sin Venganza) - Første Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
Hertugen — ligger i sin Seng og sover.
Og derfor vil jeg lukke nu mit Vindu;
Jeg veed saa godt, at dette blot var Noget,
Som du fandt paa for at faa mig i Tale.
Altsaa Godnat, og kom igen imorgen.
(Lukker Vinduet og gaar ind.)
Hertugen. Det var et muntert Hus, du fik mig hen til!
Ricardo. Herre, har j e g vel Skyld deri? Hertugen. Jo vel:
Havde jeg ikke stolet paa dit Ord,
Saa var for denne Ærgrelse jeg sparet.
Febo. Hvis I vil ha’ det, slaar jeg hendes Døre
Istykker næste Nat. Hertugen. Hvad har jeg ikke
Her maattet høre! Febo. Skylden er Ricardo’s.
Men, Herre, det er sikkert, at en Hersker,
Naar han vil vide ret, hvordan han staar sig,
Om han er frygtet eller han er elsket,
Maa lade Hofmænds Smigertale fare
Og køre eller gaa om Aftnen ud
Forklædt i simpel Dragt, for at erfare
Hvad Folket mener om hans Færd og Værd.
Der er jo Kejsere, ja mer end én,
Som har benyttet sig af dette Paafund.
Hertugen. Den Mand som lurer hører ej sin Lov;
Og pris du kun de Herskere der lured, —
Jeg mener, de var slette Filosoffer.
Thi Mængden er ej den der dømme kan
Om Sandt og Usandt: det er dum og plump
Vildfarelse at bygge Ry og Hæder
Paa den der, ubestandig, altid svajer
Og aldrig skønner som Fornuften byder.
En misfornøjet, klagevorn Person
Kaster af Hævnlyst ud en Løgn i Hoben,
Udvalgte Skuespil. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
