Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffen (El Castigo sin Venganza) - Første Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
Os noget Ypperligt. En Lidenskab,
En Følelse, som neppe har sin Lige!
En Kvinde (udenfor). Forlad mig, Tanke; viger, mine Minder!
De fordums Dages gyldne Saligheder
For mig i Mismod svinder.
Om Glemsel kun jeg beder,
Kun den min Kval kan hindre,
Thi det er Kval sin Lykke at erindre.
Du mener Sorg at lindre,
O Tanke, men du svider just som Vunder: .
Selv kommer du som Sorg i glade Stunder!
Hertugen. Hun spiller meget godt. Febo. Fortræffeligt!
Hertugen. Det var vel værdt at høre mer paa dette;
Men jeg er ikke i Humør dertil.
Nu gaar jeg hjem og lægger mig til Hvile.
Ricardo. Klokken er Ti kun. Hertugen. Alt er mig til Plage.
Ricardo. Men denne Kvinde er
jo i sin Kunst
Den Ypperste. Hertugen. Men jeg er bange for,
Hun siger Noget som kan ramme mig.
Ricardo. Eder? Hvorledes skulde det gaa til?
Hertugen. Du veed vel nok, Ricardo, at Komedien
Er som et Spejl, hvori vi Alle se os:
Den Dumme og den Kloge, ligesaa
Den Gamle og den Unge, og den Stærke
Og Tapre, Embedsmanden, Kongen med,
Møen ej mindre end den gifte Kone;
Den tegner os, imens vi lytte til den,
Et Billede af Livet, gi’r Exempler
Som tale til os, vække Ærens Krav.
Her møde vi vor egen Karaktér,
Det kaade Letsind som den strenge Alvor;
Her blandes Skrømt og Virkelighed sammen,
Her vexler Lystighed med Sørgescener.
i
u
i
i
s
1
7*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
