Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffen (El Castigo sin Venganza) - Første Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Federico. Lad mine Arme tage sig rorlov,
Til de har baaret Eder sikkert hid.
Cassandra. Jeg takker Eder saare, ædle Ridder,
For Eders Hjælp og Eders Høviskhed.
Federico. Og jeg maa takke ret det Held, som førte
Mig, næsten af min Vej, her gennem Skoven.
Cassandra. Men hvad er det for Folk, jeg ser derhenne?
Federico. Det er mit Følge; nær ej Frygt, Signora;
Som jeg de ønske kun at tjene Eder.
Batin kommer med Lucrezia i sine Arme.
Batin. Min gode Dame, hvor I vejer til!
Hvor kan det være? for man siger jo,
I Kvinder er saa lette. Lucrezia. Min Hr. Junker,
Hvor bærer I mig hen? Batin. Ialtfald derhen
Hvor I er ude af det fæle Sand,
Som Floden lejrede paa sine Bredder.
Jeg tror det var et Kneb af denne Vogn
At la’ sig vælte lige tæt ved Bredden,
For at beholde slige skønne Nymfer.
Hvis Eders Vogn var væltet længer ude,
I havde været grumme farligt stedt.
Federico. Signora, for at jeg kan tale til Jer
Med den Ærbødighed, som Eders Anstand
Tilkendegiver at jeg maa Jer skylde, —
Saa sig mig, hvem I er. Cassandra. Jeg ser ej Grund til,
Signore, at jeg skulde dølge det.
Mit Navn det er Cassandra, Hertuginde
Snart i Ferrara, og min Fader er
Hertug af Mantua. Federico. Men at Eders Højhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
