Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffen (El Castigo sin Venganza) - Første Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
Ej langt herfra; jeg bad ham for en Stund
At lade mig alene ad en Genvej
Søge til Floden ned for dér at hvile
I disse hede Sommermiddags-Timer.
Og da jeg styred over mod et Sted,
Hvor Brinken stod med Træer tæt besat
Og syntes mig at byde kolig Skygge,
Jeg mødtes netop dér af dybe Strømme,
Og nær jeg havde sat min Lykke til,
Som den, hvis Skib omtumles paa et Hav, —
(Smilende) Dog, Lykken kan vel her ej tales om,
Thi her var det jo Hjulene der standsed.
Men I, Signore, sig mig nu, hvem I er.
Af Eders hele Færd og Eders Holdning
Ser jeg, at I er ædel og er modig;
Men —
ej blot jeg — Marchesen og min Fader,
Som har saamegen Grund at takke Eder,
Bør vide hvem det er som de skal takke.
&
I
i
I
Federico. Naar Eders Højhed har mig rakt sin Haand
Til Kys, skal I erfare, hvem jeg er. (Knæler og kysser hendes
Haand.)
►
Cassandra. Paa Knæ! Det er formeget. Det tillader
saa stærkt er I mig ej forbunden.
Federico. Det er jeg netop, og min Pligt er dette;
Thi jeg er ingen Anden end — Jer Søn.
Cassandra. Jeg tilstaar, at jeg burde anet det,
Og at jeg var en Taabe, naar jeg ikke
Strax kendte Eder. Hvem vel ellers kunde
Jeg ej,
i
I slig en Fare bistaa mig saa kækt?
Lad mine Arme .... Federico. Nej, kun Eders Haand!
Thi stolt jer er, naar jeg maa kysse den.
Cassandra. Vist ikke. Lad dem kun betale Gælden,
Taknemlighedens Gæld, Grev Federico.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
